Et jordskælv, der svarer til 6.4 på Richterskalaen, har ramt den græske ø Kreta. Derfor er der nu udsendt en tsunami-varsel.
Det er den østlige del af feriøen, der tirsdag blev ramt af jordskælvet. Det skriver Sky News.
Efter jordskælvet er der udsendt varsel om tsunami på ferieøen.
»Epicenteret ligger i havet - langt væk fra beboede områder,« siger den græske seismolog Gerassimos Papadopoulos til den græske Skai Radio ifølge Ritzau.
Sky News skriver, at politi og brandvæsen ikke har fundet tegn på tilskadekomne under jordskælvet, der har ramt Kreta.
Det er ikke første gang, at Kreta oplever et stort jordskælv.
For blot to uger siden ramte et jordskælv målt til 6.0 på Richterskalaen, hvor flere danske turister oplevde rystelserne.
Dengang var det Heraklion-området, der blev ramt.

