Rudy Giuliani holdt sig på ingen måde tilbage, da han trådte op på talerstolen.

»Idiot! Hvad fanden er der galt med dig? Hvem betaler din løn,« råbte han, mens han lænede sig frem.

Da den tidligere borgmester i New York søndag deltog i en middag, hvor 20-års dagen for terrorangrebet på New York skulle markeres, brugte han taletiden til at komme ind på mange andre emner. Og personer.

Det indledende citat blev rettet mod den amerikanske forsvarschef, Mark Milley, der også blev kaldt »røvhul« af Rudy Giuliani fra talerstolen.

Rudy Giuliani var borgmester i  New York under 9/11.
Rudy Giuliani var borgmester i  New York under 9/11. BRENDAN MCDERMID

Årsagen? At USA havde valgt at forlade en base i Afghanistan for i stedet at fokusere på at beskytte den amerikanske ambassade i Kabul midt i netop afsluttede tilbagetrækning.

Rudy Giuliani påpegede, at med Kina »som fjende i de næste 40 år« burde man ikke have opgivet en base »kun 400 miles fra dem«.

»Det er vanvittigt,« som han udbrød.

Talen har allerede vakt stor opmærksomhed, og på sociale medier spekulerer mange i, at han var beruset.

Jeg har aldrig været ude med ham. Aldrig. Jeg har aldrig fået en drink med ham, og jeg har aldrig været sammen med en kvinde eller en ung pige med ham. Aldrig, aldrig, aldrig.

Magasinet Rolling Stone beskriver det som en »rablende, næsten usammenhængende tale« og påpeger videre, at Rudy Guliani fortsatte »sit fald ned obskuritet«.

Og skandalerne har da også i de seneste år klæbet til manden, der i dagene efter 9/11 blev kaldt 'hele USAs' borgmester'.

Han har blandt andet fået frataget sin tilladelse til at praktisere som advokat i New York og er blevet fremstillet i et uheldigt lys sammen men en ung kvinde i den nyeste Borat-film.

I forbindelsen med weekendens tale klarede Rudy Giuliani det dog helt selv. Her fik han også i en indskudt bemærkning kritiseret præsident Joe Biden for håndteringen af Afghanistan-exitet.

»Hvad Biden har gjort i de seneste uger har været vanvittigt. Det er uforklarligt,« sagde han og høstede klapsalver fra tilhørerne i salen.

Desuden gennemførte han et imitation af den britiske dronning Elizabeth, mens han også pludselig vendte fokus på den skandalaramte engelske prins Andrew, der er under mistanke for at have hængt lidt for meget ud med den nu afdøde afdøde, pædofilidømte milliardær Jeffrey Epstein – og i den forbindelse at have misbrugt en 17-årig pige.

»Jeg ved godt, at man kan sætte spørgsmålstegn ved prins Andrew i dag,« sagde Rudy Giuliani fra talerstolen og satte ord på sit forhold til prinsen:

»Jeg har aldrig været ude med ham. Aldrig. Jeg har aldrig fået en drink med ham, og jeg har aldrig været sammen med en kvinde eller en ung pige med ham. Aldrig, aldrig, aldrig.«

Hvorefter Rudy Giuliani så fortalte, at han faktisk har mødt prins Andrew:

»Jeg har mødt ham på mit kontor en enkelt gang, og en anden gang til en fest,« sagde han.

Den tidligere New York-borgmester fik dog også sagt lidt om selve baggrunden for søndagens middag: 9/11.

»For 20 år siden gjorde jeg mit job for mit land. Det er jeg meget stolt af,« lød det.