Boris Johnson mistede onsdag alle sine skyts, da parlamentet først vedtog, at Storbritannien ikke må forlade EU uden en aftale, og derefter afviste et nyvalg, der kunne have givet premierministeren håb om at tage kontrollen tilbage og omstøde den netop vedtagne lov.
Derfor er premierministeren ved at ruste sig til de næste slag om brexit, og det er i den sammenhæng, hans seneste træk skal forstås.
»Han er i færd med at forberede sig på det valg, der kommer senere,« siger lektor på CBS Ole Helmersen.
Forklaringen kan være lidt knudret at forstå, men der er et rationale bag Boris Johnsons manøvre, som vi når frem til. Hæng på.
Premierministeren opfatter torsdagen som første dag i en ny valgkamp, lyder det fra Downing Street, selvom han onsdag ikke opnåede den fornødne opbakning på to tredjedeles flertal i parlamentet, der ville føre til udskrivelse af valg.
Med en potentiel valgsejr i ryggen kunne Boris Johnson med et nyt mandat som regeringsleder have slettet nederlaget onsdag fra historiebøgerne – et nederlag, der binder ham på hænder og fødder og tvinger ham til at bede EU om at udskyde brexit, hvis han ikke formår at få en aftale igennem parlamentet inden 19. oktober.
Når han torsdag gentager sit ønske om nyvalg, skal det ifølge Ole Helmersen ses i lyset af, at Boris Johnson tænker to måneder frem.
For nok er slaget tabt i denne omgang, men krigen ser alt andet lige ud til at fortsætte efter den 31. oktober. Denne dag er gældende dato for brexit, der dog nu ser ud til at blive udskudt nok en gang, hvis ikke Boris Johnson får skilsmisseaftalen med EU stemt igennem i parlamentet. Den tidligere premierminister Theresa May fejlede tre gange med sine forsøg.
Så selvom Boris Johnson onsdag fik fjernet hele gebisset og blev gjort aldeles tandløs, så er det ikke for sent at besøge tandlægen for at få indopereret proteser, så han igen kan bide fra sig. Og det er det, han har gang i.
»Boris Johnson vil gerne have et valg, men kunne ikke få det midt i oktober. Der er dog nok ikke tvivl om, at der kommer et valg snart, men det bliver først efter 31. oktober,« siger Ole Helmersen og forklarer, at premierministeren i den erkendelse allerede nu er i gang med at overbevise vælgere om, at de skal stemme på ham og hans parti.
»Når han siger, som han gør, har det også den funktion, at han vil forsøge at undgå, at konservative vælgere ryger over til Brexitpartiet.«
Men hvorfor griber Labour og oppositionen ikke muligheden for at gribe magten ved at takke 'ja' til Johnsons invitation til et nyvalg, tænker du måske.
Ifølge Ole Helmersen skal det forstås i sammenhæng med, at et Labour-valgnederlag til Johnson, de konservative og de faste brexiteers vil udløse risikoen for et snarligt brexit helt uden en aftale.
»Boris Johnson ville så kunne gå i parlamentet og ophæve den lov, der lige er vedtaget,« siger han og fortæller, at Labour slet heller ikke kan vide sig sikker på at have folkelig opbakning nok til at slå Boris Johnson og co.
»En valgkamp ville i den grad komme til at handle om brexit, og Labour kan ikke være sikker på at vinde det valg.«
Først efter den 31. oktober, når den nuværende brexit-deadline antageligt er blevet skubbet til 31. januar, vil Labour formentlig bide til bolle og takke ja til et nyvalg, vurderer Ole Helmersen.
