'Vi har hørt fra autentiske kilder og fra vores søstre i Ain Issa, at kurderne løber væk... mange søstre er flygtet og er kommet ud.'

Uddraget af beskeden er fra chattjenesten Telegram, som mange IS-sympatisører bruger. Her hylder og fejrer mange, at flere hundrede IS-fanger er sluppet fri.

'Takket være Allah, det er gode nyheder,' fortsætter beskeden. I Europa vækker situationen modsat stor bekymring blandt eksperter og statsledere.

»Hvis den hårde kerne af familier til Islamisk Stat-soldater omgrupperer sig og finder små oaser sammen med mændene, så kan det begynde igen,« siger Allan Sørensen, der er mellemøstkorrespondent for Weekendavisen.

Besked fra IS-venligt chatforum på Telegram. I mange beskeder hylder sympatisører fangeflugten som en sejr for Islamisk Stat.
Besked fra IS-venligt chatforum på Telegram. I mange beskeder hylder sympatisører fangeflugten som en sejr for Islamisk Stat. Foto: Foto: Michael Krona, professor fra Malmo University
Vis mere

»Islamisk Stat opstod i det kaos, som krigen i Syrien skabte. Nu er det igen en kaotisk situation.«

Det magtvakuum, som krigen mellem Tyrkiet og kurderne skaber i det nordlige Syrien, kan gøde jorden for en genopblomstring af Islamisk Stat.

Senest har konsekvensen af konflikten været flugten af hundredvis af IS-fanger fra Ain Issa-lejren.

I weekenden gjorde tyrkiske bombardementer og et fangeoprør det muligt for mange familier med forbindelse til Islamisk Stat at flygte.

Samtidig har det længe været problematiseret, at de hårdt pressede kurdiske styrker kunne få behov for at trække på de mange soldater, der kontrollerer lejrene i det nordlige Syrien.

For som en kurdisk løjnant siger til NBC News, så er bevogtningen af de i alt syv fangelejre nu kun en andenprioritet i forhold til fronten mod Tyrkiet.

Den hårde kerne

Mange internt fordrevne og mange af de kvinder og børn, som har givet afkald på deres bånd til Islamisk Stat, er blevet i lejren.

Men et mindretal, som udgør den hårde kerne af Islamisk Stat, er formentlig flygtet, vurderer Allan Sørensen.

»Det er benhårde IS-kvinder. De har stadig den samme ideologi og har ikke givet op.«

På længere sigt kan sympatisørerne og familier til Islamisk Stat-soldater vende tilbage til Europa.

»Det kan medføre en øget trussel, for det er den slags mennesker, som helst skal være i et fængsel,« siger Allan Sørensen.

Den seneste fangeflugt symboliserer en klar sejr for Islamisk Stat, men i det store billede er det dog ikke kvinderne, som udgør det største problem.

»Hvis flere lejre går i opløsning, så kan krigerne slippe fri, og det er den egentlige trussel.«

Internt fordrevne i Ain Issa-ejren oktober 2018. AFP.
Internt fordrevne i Ain Issa-ejren oktober 2018. AFP. Foto: Delil souleiman
Vis mere

USA's præsident Trump har på Twitter meldt ud, at det nu er Tyrkiets ansvar, at det ikke sker.

'Tyrkiet må overtage de tilfangetagne IS-krigere, som Europa nægtede at tage tilbage,' skriver han.

I alt 30 børn i alderen 0 til 14 år har dansk tilknytning og sidder tilbageholdt i lejrene al-Hol og al-Roj i den kurdiske del af Syrien, skriver Politiken.

Det er stadig uvist, hvad regeringen vil gøre med de børn, som bl.a. Red Barnet lægger pres på for at få hjem fra Syrien.

Sejr til IS

I kølvandet på fangeflugten fra Ain Issa-lejren rapporterede kurderne, at et sort Islamisk Stat-flag blev hejst i en nærliggende by.

Det siger ifølge mellemøstkorrespondent Allan Sørensen meget om, hvilken risiko den kaotiske situation i det nordlige Syrien fører med sig.

»Islamisk Stat drager fordel af kaos, og de har viljen til igen at træde frem på scenen, og det skal vi være bekymrede for,« siger han tilføjer:

»Alt med IS skal tages dødsensalvorligt.«

Arkivfoto fra januar 2019 viser formodede IS-krigere, der er blevet taget til fange af kurdiske militser. AFP.
Arkivfoto fra januar 2019 viser formodede IS-krigere, der er blevet taget til fange af kurdiske militser. AFP. Foto: DELIL SOULEIMAN
Vis mere

Selvom situationen i det nordlige Syrien spidser til de her dage, har udmeldingerne fra regeringen været afdæmpede.

Statsminister Mette Frederiksen har afvist hurtige sanktioner, og udenrigsminister Jeppe Kofod har talt om at sende et 'kraftigt og stærkt signal' til Tyrkiet.

Det rokker dog ikke noget som helst ved situationen, mener Allan Sørensen.

»Tyrkiet kunne ikke være mere ligeglade med de udtalelser. At man kalder en ambassadør ind til en røffel, er også fuldstændig nytteløst.«

Som han ser det, så skulle man have sendt fredsbevarende styrker ind i grænseområdet for flere måneder siden, hvis man ville undgå de skrækscenarier, som lige nu bliver mere og mere sandsynlige.

For selvom der findes danske IS-krigere i lejrene i Syrien, så udgør hver og en af fangerne en risiko for Europa.

»Alle dem, som slipper fri, udgør en trussel for os,« siger han.