Der er gået mere end to uger, og endnu ved myndighederne ikke, hvordan den lille familie døde.
Så nu har man valgt at lukke det ellers populære vandreområde ned.
Ifølge Guardian betyde det, at camping- og picnicområder ved det såkaldte Savage Lundy-spor i Sierra National Forest vil være lukket frem til 26. september.
Inden da håber man så at have fundet ud af, hvad der skete med 30-årige Ellen Chung, 45-årige John Gerrish og deres etårig datter Muji. De blev sammen med deres hund alle fundet døde på vandrestien 17. august.
Umiddelbart var der ingen tydelig tegn på en dødsårsag, og det er der heller ikke siden kommet frem. Politiet udelukker også, at familien er blevet dræbt med et våben. John Gerrishs far har også udtalt, at man ikke tror på, at familien er blevet myrdet.
»Vi ved, at John og Ellens Familie og venner er desperate efter svar, og vi arbejder døgnet rundt,« siger sherif Jeremy Briese:
»Sådanne sager kræver metodiske fremgangsmåder, mens vi må tage enhver tænkelig ressource i brug for at finde de svar så hurtigt som muligt.«
I første omgang undersøgte politiet ifølge The Guardian, at der var tale om gasudslip fra de nærliggende miner eller algeforgiftning fra Merced-floden.
Endnu afventer man dog svar fra giftanalyser.
Lukningen af Savage Lundy-spor skete umiddelbart inden, at myndighederne i Californien besluttede sig for at lukke alle nationalparker i Californien frem til 17. september på grund af de omfattende skovbrande, der har hærget staten.



