Har Joe Biden netop lavet en 'Sleepy Joe'?

Det kan man i hvert fald fristes til at tro, når man ser på de billeder, der florerer fra det klimatopmøde i Glasgow, som er blevet stemplet som det vigtigste i seks år.

Her ser man nemlig en Joe Biden, der godt nok sidder med rank ryg og med armene over kors, men som ad flere omgang må give efter til tunge øjenlåg.

En af gangene er øjnene lukkede i omtrent 20 sekunder, inden en stemme i hans øre fanger hans opmærksomhed.

Klippet kan ses i videoen øverst i artiklen.

Om han faldt i søvn, eller om der var tale om et meget langsomt blink med øjnene, står stadig hen i det uvisse.

Men det har i hvert fald fået gang i spekulationerne på Twitter, hvor Washington Post journalisten Zach Purser Brown i første omgang delte videoen.

Her spekuleres der både i jetlag, lange arbejdsdage og en høj alder som årsagen til det trætte udtryk hos præsidenten.

'Sleepy Joe' var Donald Trumps øgenavn rettet mod Joe Biden, da de to duellerede om nøglerne til det hvide hus.

Det er egentlig ikke møntet på nogen specifik episode, hvor Joe Biden skulle have været faldet i søvn, men er rettere knyttet til det faktum, at Joe Biden indimellem mumler og stammer.

Her har Donald Trump så påstået, at det skyldes en nedsat kognitiv evne funktionsevne – noget som Joe Biden afviser.

Han har proklameret, at han har stammet siden han var barn.

COP26, der er navnet for klimatopmødet, løber fra 31. oktober til 12. november.

Andre læser også