Et vildt og meget sygt får, der er blevet fundet i en skov i Australien, har giver redningsfolkene en overraskelse. Der er klippet ikke mindre end 34,5 kilogram uld af fåret.

Fåret er blevet døbt Baarack af folkene, der reddede det, og det var, før klipperne tog fat, ikke blevet klippet i mange år. Vægten af ulden svarer til halvdelen af en voksen kænguru, som de jo kender på de kanter.

Fåret blev faktisk fundet af en tilfældig person, som kontaktede en farm nær Lancefield i delstaten Victoria. Farmen ligger omtrent 60 kilometer nord for Melbourne. Det skriver Reuters.

Kyle Behrend fra farmen oplyser, at det ser ud til, at Baarack engang var et tamt får. »Han havde på et tidspunkt fået øret tatoveret. Det er dog blevet revet i stykker af det tykke fleece, der er omkring hans hoved.

Dette billede viser fåret Baarack, der er blevet reddet fra skoven med adskillige års uldvækst.
Dette billede viser fåret Baarack, der er blevet reddet fra skoven med adskillige års uldvækst. Foto: AFP PHOTO / Edgar's Mission
Vis mere

»Får skal klippes mindst en gang om året. Ellers bliver ulden ved med at gro og gro, som det er sket her,« siger Kyle Behrend.

Efter klipningen vejer Baaracks uld 34,5 kilo.

»Mens hans hove var i fin form efter at have sprunget rundt på klipperne i skoven, så var han selv i en smule dårlig forfatning.

Han var undervægtig, og på grund af al den uld omkring hovedet kunne han dårligt se noget.«

Sådan ser Baarack ud efter at være blevet klippet.
Sådan ser Baarack ud efter at være blevet klippet. Foto: AFP PHOTO / Edgar's Mission
Vis mere

Baarack kommer sig nu blandt de andre reddede får i Edgar's Mission, ifølge Behrend.

»Det hele viser blot, hvor utroligt modstandsdygtigt og modigt får i virkeligheden er. Vi kunne ikke elske dem mere, selv hvis vi forsøgte.«