Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Hvis du har snøftet og døjet lidt ekstra med kløen i øjnene de seneste dage, ligger der muligvis en god forklaring bag.
I hvert fald hvis du har pollenallergi. Pollensæsonen anno 2021 er nemlig skudt i gang. Og endda med så høje tal, der aldrig er set før.
Det oplyser foreningen Astma-Allergi Danmark i en pressemeddelelse.
Onsdag målte foreningen et pollental på 952 for el i København. Det tal er mere end 200 højere end den tidligere rekord fra 2019, hvor tallet var 738 i Viborg. Derudover der også godt gang i hasselpollen, oplyser foreningen.
»De vinterlige frostgrader blev i weekenden erstattet af solrigt og lunt forårsvejr. Det satte hurtigt gang i pollenspredningen fra el og hassel. Vi ser derfor lige nu en stor mængde forårspollen i luften, som både kan tilskrives det mildere vejr, men det kan også skyldes vindretning fra syd,« siger Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark, i pressemeddelelsen og fortsætter:
»En vindretning fra syd betyder, at vi i vores pollenfælder kan fange pollen fra Tyskland, som også oplever mange ellepollen i luften netop nu.«
I 2020 oplevede Danmark en mild pollensæson, hvilket kan få en direkte indflydelse på i år.
Sæsonen efter en mild omgang bliver som regel en hård omgang, lyder det.
»Det vil ikke være overraskende, hvis der kommer mere knald på pollensæsonen i år, fordi sæsonen sidste år generelt var mild,« fortæller Mathilde Kloster.
Udover el- og hasselpollen kan også birkallergikere mærke lidt gener, eftersom el krydsreagerer med birk, skriver Politiken.
Hvordan den resterende pollensæson bliver, kan vi kun gisne om. Det er helt og holdent lagt i vejrgudernes hænder:
»Luftens temperatur har direkte indflydelse på, hvornår planter sender pollen ud i luften. Mange solskinstimer giver mange pollen, mens skygge gør det modsatte. Derudover mindsker perioder med regn antallet af pollen i luften,« lyder det afsluttende fra Mathilde Kloster.