Joe Rogan fra den kendte amerikanske podcast 'The Joe Rogan Experience' tændte i slutningen af livestream fredag formiddag en kæmpe joint, som han sendte over til opfinderen og Tesla direktøren Elon Musk.

Den 47-årige milliardær og entreprenør tager et hiv, trækker på skuldrene og siger »fine«, da Joe Rogan rækker ham jointen lavet af cigarblade og marihuana.

Elon Musk var inviteret til podcasten for at tale om og diskutere sine projekter.

Der blev talt om de ting, han havde gang i, og hans tanker om kunstig intelligens. Han afslørede blandt andet, at hans bilfirma Tesla er det, der holder ham oppe om aftenen. Han fortalte Joe Rogan, at det er meget svært at holde et bilfirma i live.

Musk spørger først: »Er det en joint eller en cigar?« og Rogan svarer: »Det er marihuana inden i tobak. Har du aldrig prøvet det?«  Musk svarer: »Måske én gang,« og de griner begge.

Inden han tager et hiv af jointen, spørger han, om det er lovligt, og Rogan svarer: »Ja,« hvorefter Musk tager et hiv.

Elon Musk har i den seneste tid været en del i medierne på grund af nogle voldsomme påstande om blandt andet pædofili, hvor han beskyldte en dykker for, som var med til at redde et børnefodboldhold ud af en grotte.

Han er desuden kendt for at have sendt en bil rundt om Mars med sit firma Space X.