Hvordan reagerer en dansk statsminister, når USA slår en iransk militærleder ihjel? Når den nye situation i Mellemøsten skaber frygt - også på dansk jord?
»Hun havde tre muligheder,« siger politisk kommentator Jarl Cordua og konstaterer, at Mette Frederiksen (S) valgte den tredje.
Fredag eftermiddag satte Mette Frederiksen under et besøg på et børnehjem i København ganske kort nogle ord på den situation, der er opstået i Mellemøsten efter Qasem Soleimanis død.
»Først og fremmest er det en rigtig, rigtig alvorlig situation. Det vigtigste budskab for mig er, at hvis man er dansk og er i regionen, skal man holde meget øje med Udenrigsministeriets Borgerservice, fordi situationen kan udvikle sig yderligere,« sagde statsministeren.
Mette Frederiksen ville ikke tilkendegive, hvorvidt hun bakker op om angrebet.
»Jeg synes, det er for tidligt at konkludere noget på baggrund af det, der sker,« lød det fra statsministeren.
Det kommer egentlig ikke bag på politisk kommentator Jarl Cordua, at hun vælger den løsning ud af de tre muligheder.
»Hun kunne, ét, have valgt at klappe i sine hænder. Eller hun kunne, to, have fordømt USA langt væk. Det ville nok have været en rigtig dårlig ide,« siger han og fortsætter:
»Så er der den tredje løsning, hvor hun lander et sted midt imellem ved at sige, at det er en rigtig alvorlig situation, men uden at vælge side. På den måde vinder hun lidt tid, indtil hun ved lidt mere om, hvordan det ender.«
Og så får hun gjort noget vigtigt i forhold til sin rolle som statsminister.
»Hun kerer sig om sine landsmænd, som måtte være i området. Iranerne truer jo amerikanerne med en gengældelsesaktion. Men er man dansker i området kan man godt pludseligt stå i en demonstration, hvor vesterlændinge i øvrigt kan komme galt afsted,« siger han.
Når hun hverken vælger mulighed et eller to, er det for at undgå eskalering af situationen.
»Den danske position har som regel altid været, at en eskalering ikke er en god ide. Man lægger sin vægt i den vægtskål, der hedder deeskalering,« siger den politiske kommentator, som påpeger, at en borgerlig regering formentlig ikke havde reageret anderledes.
Dels vil man helt oplagt gerne undgå krig i Mellemøsten, men samtidig ved man også, at det område sidder på store dele af verdens oliereserve.
»Og en situation, hvor energipriserne går op, er ikke god for den danske økonomi,« siger Jarl Cordua.
Han forklarer, at Danmark som en lille nation storpolitisk er fanget mellem 'at vi ikke kan lægge afstand til vores nærmeste allierede, USA.'
Men samtidig 'står EU for en Iran-politik, hvor man søger at samarbejde, mens USA står for en anden Iran-politik.'
Kommer Mette Frederiksen på et senere tidspunkt til at melde noget mere klart ud om Danmarks position?
»Hvis der kommer nogle nye kendsgerninger, som peger på, at USA har handlet rigtigt, kan det godt være,« siger Jarl Cordua og uddyber:
»Hvis de eksempelvis fremlægger nogle klare beviser på, at Soleimani har haft noget med angrebet på den amerikanske ambassade i Irak at gøre.«
