En kaskelothval, der blev fundet død i vandet ud for en nationalpark i Indonesien, havde næsten seks kilo plastik  i maven.

Triste billeder, der nu går verden rundt, viser, hvordan det ene stykke plastik efter det andet bliver trukket ud af den døde hval.

»Det, vi ser her, er virkelig forfærdeligt,« lyder det fra Dwi Suprapti fra Verdensnaturfonden til AP.

Det er ikke fastslået, nøjagtigt hvad den strandede kaskelothval døde af. Det skriver channelnewsasia.com.

Men parkbetjentene, der talte indholdet af maveregionen op, fandt hele 115 plastikopper, fire plastikflasker, 25 plastikposer, en nylonsæk, to klipklappere og mere end 1.000 strenge af plastik i den døde hval.

Den blev fundet ud for Kapotaøen, der er en del af Wakatobi Nationalparken i det sydøstlige Sulawesi.

Plastikdele fra maven på den døde kaskelothval, ses her lagt ud på bugen af hvalen.
Plastikdele fra maven på den døde kaskelothval, ses her lagt ud på bugen af hvalen. Foto: ALFI KUSUMA ADMAJA / via REUTERS
Vis mere

Parken er kendt blandt dykkere for det rige marineliv, der også inkluderer hvaler.

I juni måned skabte en død pilothval, der blev fundet i Thailand med 80 plastikposer i maven, overskrifter over hele verden.

Kina, Indonesien, Fillippinerne, Vietnam og Thailand står for 60 procent af plastikaffaldet, der ender i havet. Det siger en rapport fra miljøorganisationen 'Ocean Conservancy'.

Indonesien, der var den næstmest forurenende nation efter Kina i en opgørelse fra 2015, har lovet at bruge én milliard dollar om året på at reducere plastikforekomsten i havet ud for dets kyster med 70 procent i 2025.

Her ses hvalen der havde 115 plastikkopper i maven, da den blev fundet død ud for Wakatobi Nationalparken i Indonesien.
Her ses hvalen der havde 115 plastikkopper i maven, da den blev fundet død ud for Wakatobi Nationalparken i Indonesien. Foto: LA ODE M. SALEH HANAN
Vis mere

Nationalparken i Wakatobi planlægger at begrave kroppen af den døde kaskelothval så hurtigt som muligt.

De øvrige rester vil blive brugt til at studere dyret på det lokale marineakademi.

En mand er her i færd med at finde stykker af plastik i maven på den døde kaskelothval.
En mand er her i færd med at finde stykker af plastik i maven på den døde kaskelothval. Foto: KARTIKA SUMOLANG / via REUTERS
Vis mere
ALE/

Den døde kaskelothval, med seks kilo plastik i maven, ses her ud for nationalparken i Indonesien.
Den døde kaskelothval, med seks kilo plastik i maven, ses her ud for nationalparken i Indonesien. Foto: KARTIKA SUMOLANG / via REUTERS
Vis mere

En mand ses her i færd med at indsamle plastik fra den døde hvals maveregion.
En mand ses her i færd med at indsamle plastik fra den døde hvals maveregion. Foto: KARTIKA SUMOLANG / via REUTERS
Vis mere

På dette foto fra den 19. november 2018 ses den døde kaskelothval ud for nationalparken Wakatobi.
På dette foto fra den 19. november 2018 ses den døde kaskelothval ud for nationalparken Wakatobi. Foto: LA ODE M. SALEH HANAN
Vis mere