En mand gjorde et meget ubehageligt fund, da det pludselig ringede på hans dør midt om natten.
Da han tjekkede, hvem det mon var, der havde ringet på, så han nogle lange tynde ben bevæge sig ned over det kamera, han havde monteret ved klokken.
En stor edderkop havde aflagt ham besøg, og videoen har han delt på det sociale medie Reddit.
'En gammel ven bliver ved med at ringe på min dørklokke klokken to om natten,' skriver han.
Er du bange for edderkopper, så vil vi fraråde dig at se videoen øverst i artiklen.
Om han lukkede døren op, melder historien intet om.
Under videoen, manden har delt, kan man se, at han ikke er den eneste, der har problemer med lodne gæster. Nogle enkelte skriver, at det også sker for dem.
Og så er der dem, der diskuterer, hvordan den er endt der foran kameraet. Flere mener, at den er tiltrukket af lyset ved hoveddøren, men andre mener, den bare gerne vil ind på besøg. Hvem ved?