Igen og igen ringede hun til ham. Igen og igen holdt hun fast i håbet om, at hun ville høre hans stemme.
»Men hver eneste gang gik den på telefonsvarer. Jeg blev ved med at ringe og sagde: 'Godwin, det er mor. Politiet er her og siger, at du er død. Vær sød at tage din telefon'.«
Mere end 50 gange ringede britiske Yvonne Lawson til sin søn, den blot 17-årige Godwin, før hun stoppede. Gav op. Begyndte at acceptere, at han var død.
Men ikke død af hvad som helst. Dræbt, mens han forsøgte at stoppe et knivoverfald på en kammerat.
»Politikvinden tilbød at køre os hen til gerningsstedet for at bekræfte, at det var ham. Det er en af de værste ture, jeg nogensinde har været på. Da vi ankom til stedet og så teltet, var det for meget for mig. Min mand gik ind i teltet og kom tilbage til bilen. Mundlam. Han nikkede for at bekræfte, at det var Godwin,« fortæller Yvonne og tilføjer, at det føltes som om, at alt blev kulsort.
Da hun kom hjem, havde hun ikke kræfter til andet end at ligge ned:
»Jeg lå ned, råbte og skreg i smerte og fortvivlelse. Det er svært at beskrive smerten. Det er som om, at nogen har taget dit hjerte, revet det fra hinanden og slået på det. Jeg blev bare ved med at græde og gentage: 'Død, død, død, død, død'. Jeg kan huske, at jeg sagde: 'Hvorfor er det Godwin, hvorfor, hvorfor, hvorfor, hvorfor?'.«
Sammen med fire andre mødre står Yvonne Lawson nu frem som en del af en ny britisk kampagne – som Crimestoppers og Met Police står bag – der skal sætte fokus på knivforbrydelser i Storbritannien og få folk til at ringe til politiet, hvis de har kendskab til, at folk bærer kniv, skjuler knivvåben eller har planer om at begå knivoverfald.
Kampagnen, der bærer titlen 'Hard Calls Save Lives' ('Svære opkald redder liv', red.), tager udgangspunkt i det sværeste opkald, som hver af de fem mødre måtte foretage i forbindelse med, at deres børn var blevet dræbt.
For det svære opkald kunne måske være blevet forhindret og aldrig være foretaget, hvis andre forinden havde sagt fra og oplyst myndighederne om de knivvåben, som gerningsmændene i de fem sager bar rundt på, lyder det fra politiet.
Yvonne Lawsons søn blev knivdræbt i 2010, da han blot var 17 år.
Den dag var han på vej ud for at spise med nogle venner i London, da han så en gruppe på fire mørkklædte mænd, der kom nærmere. En af dem bar en kniv.
De var ude efter en af Godwins venner, og det lykkedes Godwin at slippe væk – men da han så, at de begyndte at stikke hans ven, vendte han om for at hjælpe.
Manden med kniven stak ham. En gang. Det ramte ham lige gennem hjertet.
»Godwin blev stjålet fra os på sådan en forfærdelig måde. Det mindste, vi kan gøre, er at bruge mindet om ham til at ændre liv,« forklarer Yvonne på kampagnens hjemmeside hardcallssaveslives.co.uk.
De samme tanker gør Lillian Serunkuma sig. Hendes søn, Quamari Serunkuma-Barnes, blev stukket ihjel ude foran sin skole for fire år siden.
Han var på det tidspunkt blot 15 år.
»Inden for fem minutter af at få det at vide, ringede jeg til min moster for at fortælle, at han var væk. Det var det sværeste ved den dag. Jeg var nødt til at tage mig sammen for at overbringe nyheden. Det var hårdt, for jeg vidste, hvor tætte de var. Selvom hun var min moster, så hun ham som sin søn, og i Quamaris øjne var hun hans anden mor,« fortæller hun i kampagnen.
»Så selvom jeg er hans mor, føltes det som om, jeg skulle fortælle hans mor, at hun havde mistet sin søn. Hun græd og bønfaldt mig: 'Nej, det kan ikke passe. Sig, at det ikke er sandt'. Hun græd i lang tid. Det var hårdt, for jeg skulle høre hende udtrykke det, jeg selv følte indeni,« fortsætter hun.
Hun husker, at sønnen dagen før hans død lærte hende at spille domino:
»Vi brugte hele aftenen på at spille. Han blev ved med at sige: 'Lad os spille bare ét spil til',« siger hun og tilføjer:
»Jeg skulle have spillet et spil mere.«
Har du stået i en lignende i situation, hvor du har mistet en, du holder af, og været nødt til at foretage et svært opkald? Og har du lyst til at fortælle historien om opkaldet? Så skriv til journalist Maria Christine Madsen på mama@bt.dk.
