Først benægtede han alt, nu er John Merrill gået til bekendelse.

»Det står klart, at jeg har haft et upassende forhold til hende, og det er jeg ikke stolt af,« siger han.

Den amerikanske politiker fra Alabama har ifølge AL.com ændret mening, fordi en afslørende lydoptagelser med ham i den ene hovedrolle er dukket op.

Her kan man i løbet af en 17 minutter lang samtale høre John Merrill og kvinden Cesaire McPherson diskutere en stribe forskellige seksuelle akter, de har haft – og hun er altså ikke den kvinde, delstatspolitikeren i årevis har været gift med. Og har to børn med.

John Merrill er politiker fra Alabama.
John Merrill er politiker fra Alabama. Foto: JOE RAEDLE
Vis mere

I stedet er Cesaire McPherson en kvinde, han i flere år har haft et hemmeligt forhold til.

»Jeg er meget skuffet over mig selv. Jeg er også skuffet over, at jeg tilladt min familie at blive ydmyget på denne måde. Det er noget, jeg altid vil fortryde,« siger John Merrill.

Da historie om affæren dukkede op tidligere på ugen – Cesaire McPherson stod selv frem – valgte 57-årige John Merrill ellers en anden taktik. Her påstod han, at det handlede om at ødelægge hans muligheder for at stille op til det kommende senatsvalg. Han påstod også, at Cesaire McPherson var en stalker.

»Det er meget frustrerende, og det er meget trist,« sagde han tidligere på ugen.

Nu har John Merrill altså tilpasset sig virkeligheden, og han har meddelt, at han ikke agter at stille op til valget. Det er sket »efter mange bønner og samtaler med min hustru Cindy«.

Hans forhold til Cesaire McPherson stoppede i november sidste år.