Storbritanniens premierminister, Theresa May, og Europa-Kommissioenens formand, Jean-Claude Juncker, kunne sent mandag aften præsentere en aftale, der i 11. time indeholder 'juridisk bindende' tilføjelser til aftalen om at udtræde af EU.

Men hvad betyder det så? Og hvad er de næste skridt? Det giver vi dig et overskueligt overblik over her.

Hvornår stemmer parlamentet?

Tirsdag aften - efter en dag fuld af debat i Underhuset. Det eksakte tidspunkt vides ikke, men det ventes først at blive efter klokken 18 dansk tid.

Hvad stemmer politikerne om?

De stemmer om den 585 sider lange aftale, som Theresa May har brugt to år på at forhandle på plads med EU. Den største udfordring i hendes politiske karriere.

Den britiske premierminister Theresa May står over for en afgørende dag i parlamentet.
Den britiske premierminister Theresa May står over for en afgørende dag i parlamentet. Foto: PATRICK SEEGER/EPA/RITZAU SCANPIX
Vis mere

Mandag aften blev der indgået nogle 'juridisk bindende' ændringer til aftalen. De handler blandt andet om den såkaldte bagstopper, som er en ordning, der skal sikre, at der ikke opstår en 'hård' grænse mellem Irland og Nordirland. Der er mildt sagt ikke stemning for at genindføre grænsekontroller. Bekymringen har gået på, at EU kunnet holde Storbritannien fast i aftalen - men en af ændringerne er, at Storbritannien nu kan slæbe EU i retten, hvis det sker.

En anden ændring er en 'fælles udtalelse' fra EU og Storbritannien. Den slår fast, at bagstopperen skal erstattes med et alternativ senest i december 2020.

Aftalen indebærer også, at Storbritannien betaler omkring 340 milliarder kroner til EU.

Sidste gang Underhuset stemte om Mays brexit-plan, var 15. januar, hvor 432 stemte imod og blot 202 for.

Hvorfor er afstemningen så vigtig?

Det er den helt store afgørende afstemning. Hvis medlemmerne af Underhuset stemmer aftalen ned, hvad der er forventningen blandt iagttagere af britisk politik, vil der ske en af to ting:

Enten vil Storbritannien forlade EU 29. marts uden en aftale - eller også vil exit-datoen blive rykket.

Får Theresa May mod forventning opbakning til aftalen, vil Storbritannien forlade EU 29. marts, men meget vil forblive som det er frem til december 2020 - og måske endda helt frem til 2022. Indtil da skal Storbritannien og EU blandt andet forhandle en handelsaftale på plads.

Hvad betyder det hele for mig?

Beslutningen i det britiske parlament vil få stor betydning for Storbritanniens økonomi i årtierne, der kommer - og vil både påvirke briternes privatøkonomi og jobmuligheder.

Mange frygter, at brexit uden en aftale vil skabe kaos ved havnene, forstyrrelser i leveringen af fødevarer og medicin og længerevarende økonomiske tab, eftersom multinationale selskaber frygtes at forlade landet. Andre hævder, at frygten er overdrevet - og at Storbritannien vil profitere på brexit.

Men brexit er langt fra kun vigtigt for briterne. Også for danske virksomheder kan et hårdt brexit få vidtrækkende konsekvenser. 45.000 jobs herhjemme er relateret til vores eksport til Storbritannien, som er vores tredjestørste eksportland.

Bliver det så den sidste afstemning før brexit?

Det kommer an på udfaldet. Hvis Underhuset stemmer nej til Mays aftale, vil medlemmerne allerede i morgen stemme om at udtræde af EU uden en aftale.

Forkastes dette også, stemmer de torsdag om at forlænge perioden før landet skal ud af EU.

Jeremy Corbyn har markeret sig som en vokal modstander af Theresa Mays Brexit-aftale.
Jeremy Corbyn har markeret sig som en vokal modstander af Theresa Mays Brexit-aftale. Foto: VIDEOGRAB/AFP/RITZAU SCANPIX
Vis mere

Hvornår en tredje afstemning om aftalen så kan finde sted, må tiden vise - men et bud er umiddelbart efter det næste EU-topmøde, der finder sted 22. marts.

Ender det med en ny folkeafstemning?

Det er tvivlsomt.

Lederen af oppositionspartiet Labour, Jeremy Corbyn, har efter måneder med uld i mund sagt, at han støtter en ny folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU.  Men hvad spørgsmålet så skal være i den folkeafstemning, vides ikke. Og internt i Labour er det langt fra alle, der vil have en ny afstemning. Blandt modstanderne er Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock.

Ifølge The Guardian er der kun omkring 10 konservative parlamentsmedlemmer, der støtter en ny folkeafstemning - og så er der altså meget langt til at kunne mønstre de 325 medlemmer, der skal til for at skabe flertal.