En bekymret omverden kan natten til fredag følge med, når Talibans nye mareridstregering præsenteres i det vestligt betalte og nyopførte regeringspalæ i Kabul umiddelbart efter morgenbønnen. Rygterne om magtfordelen svirrer allerede.
Øverst i magtpyramiden forventes Haibatullah Akhundzada at placere sig. Han er et islamistisk, religiøst overhoved fra Talibans hjemby, Kandahar og hører ikke til de blødsødne.
Arhundzadas søn døde som selvmordsbomber, og den benhårde mand fra Kandahar forventes at blive den altdominerende magt i det nye Afghanistan – på samme måde, som den religiøse leder er det i Iran.
Under ham placeres en række centrale og erfarne Talibanledere. Mullah Abdul Ghani Baradar, som har været med siden Talibans oprettelse, og som indtil nu har været viceleder, forventes at blive udpeget som regeringsleder. Han har tidligere siddet fængslet i Pakistan.
Sirajuddin Haqqani forventes også at få en central rolle. Han er en af flere i den nye regering, der er eftersøgt af FBI. Han mistænkes for at stå bag terrorbombningen af et hotel i Kabul i 2008, og der er en dusør på hans hoved på 5 millioner dollar.
Han tilhører det frygtede Haqqani-netværk, der også samarbejder med ISIS K og al-Qaeda.
Det er altså mildt sagt en blandet skare, der skal forsøge at holde sammen på Afghanistan, og det bliver alt andet end let.
Der er allerede nu før vinterens komme udbredt mangel på fødevarer. FN advarer om en forestående humanitær katastrofe, og Talibans muligheder for at skaffe fornødenheder nok, kan blive stærkt begrænsede.
Allerede inden udgangen af september forventes fødevarelagrene at være tomme. Noget lignende vil være tilfældet for medicinlagrene. Det står ikke helt klart, hvor galt det står til med Covid-epidemien, men her i Islamabad få hundrede kilometer væk står det klart, at en ny bølge hærger. Det samme vil formodentligt blive tilfældet i Afghanistan.
Vesten har indefrosset mindst 10 milliarder dollar, som Taliban ikke vil have adgang til, og derfor ser afghanerne ud til at gå et uhyggeligt, svært efterår i møde på mange planer.
Hver dag meldes der om lange køer foran de stadigt åbne banker i Kabul. Taliban har forbudt de offentligt ansatte at forlade landet, og Pakistan har lukket grænserne, men alligevel forsøger mange stadig at komme væk.
Taliban vil formodentligt søge hjælp hos Kina, der med vanlig forretningsmæssig tilgang til udenrigspolitik har meldt sig åben for forhandlinger med Talibansyret.
»Kina bliver vores største samarbejdspartner, og de repræsenterer en stor mulighed for os, da Kina er villig til at investere i genopbygningen af vores land,« siger Talibantalsmand Zabiullah Mujahid til italienske la Repubblica.
Denne udvikling er farlig for vestens indflydelse i den strategisk vigtige region, og det forklarer nok den linde strøm af europæiske udenrigsministre på besøg her i islamabad de seneste dage.
Onsdag var det Tyskland, torsdag Holland og fredag kommer Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, på besøg.
Pakistan er Vestens nøgle til fortsat indflydelse. Pakistans rolle i forhold til Taliban er speget. Man har både hjulpet Vesten med at bekæmpe terrorisme og spillet, en afgørende rolle under evakueringen fra Kabul. Men samtidig har man huset Taliban, der oprindeligt var en pakistansk bevægelse.
Analytikere her i Islamabad anser det som sandsynligt, at Pakistan kommer til et spille en endnu mere central rolle i Vestens forsøg på at bekæmpe terrorisme og forhindre Taliban-styret i at tillade, at Afghanistan igen bliver en terroristrede.