Selvom det er tidligt på sommeren, har fire kommuner på Mallorca allerede set sig nødsaget til at indføre vandrestriktioner, mens to andre opfordrer borgerne til at begrænse forbruget.

Tørke, lavere vandstand i reservoirerne og øget vandbrug har skabt situationen.

Det skriver Majorca Daily Bulletin.

Kommunen Montuiri har før været hårdt ramt, og hvert år bliver der kørt lastbiler med vandtanke til kommunen. I år er situationen dog værre end tidligere.

tip os
Er du Mallorca og påvirket af restriktionerne? Så hører B.T. gerne fra dig

»Hvis vi sammenligner juni i år med 2023, er der en forskel. Selskabet, der leverer vandet, har fortalt os, at vandforbruget er steget i løbet af et par måneder, og at situationen er kritisk,« forklarer borgmesteren for Montuiri, Paula Amengual.

»Forbruget er meget højt. Vi er nødt til at træde på bremsen nu, ellers bliver vi nødt til at lave flere restriktioner.«

Udover Montuiri har også kommunerne Algaida, Porreres og Lloret de Vistalegre indført restriktioner. 

Hver person må maksimalt bruge 150 liter per dag, og borgernes opfordres til at droppe unødvendigt forbrug som vanding af have, bilvask og opfyldning af pool.

Tidligere på året var der også en kommune, der valgte kun at holde vandforsyningen åben i tidsrummet 16-23.

Den historie kan du læse HER

Vandmangel er i øvrigt ikke det eneste problem på Mallorca og de omkringliggende øer, hvor der lige nu er slået alarm på grund af tigermyg.