Belgisk kvinde udelukket fra zoologisk have – havde en 'affære' med en chimpanse


En belgisk zoologisk have har været nødt til at udelukke en kvinde fra havens område med chimpanser, da det har vist sig, hun har en affære med et af dyrene.
Chimpansen Chita ankom til Antwerp Zoo for 30 år siden og har det meste af sit liv levet en tilværelse med de øvrige chimpanser som sine tætteste relationer, skriver Newsweek.
Lige indtil Adie Timmermans for fire år siden kom forbi det anlæg, hvor han bor. Siden den dag besøgte Timmermans dyret hver eneste uge. Det er slut nu.
»Jeg elsker det dyr, og han elsker mig. Jeg har ikke andet. Hvorfor vil de tage det væk. Vi har en affære, det må jeg bare sige,« lyder det fra hende i et interview til Newsweek.
Selvom ordet affære kan lede tankerne over på meget forskelligt, så beskrives deres relation dog forholdsvis fredelig. Chita og Adie Timmermans havde igennem de fire år vinket til hinanden og sendt luftkys frem og tilbage over hegnet.
Dyrepasseren i haven mente ikke, at Chita kunne forme ordentlige relationer til de andre chimpanser i anlægget, når han hele tiden havde travlt med Adie Timmermans.
De andre chimpanser var simpelthen begyndt at ignore ham, og til sidst endte han med at tilbringe det meste af dagen alene.
Derfor arbejder man nu på at genoprette Chitas forhold til de andre dyr.