Når hun går uden for en dør, skal hun have burka på, og hun må ikke færdes på egen hånd. En mand skal altid ledsage hende. Det er Talibans ordrer.
Time for time bliver der i øjeblikket vendt op og ned på virkeligheden i Afghanistan.
Lørdag forlyder det, at også Maidan Shahr, der ligger blot halvanden time fra hovedstaden Kabul, er faldet i Talibans hænder.
Og for flere afghanere betyder det, at drømmen om et moderne og frit hjemland smuldrer for øjnene af dem.
Det oplever blandt andre 29-årige Nooria Haya. Hun bor i byen Ishkashim i Afghanistans Takhar-provins, der nu er under Taliban-kontrol.
Ikke bare gør Talibans ordrer det svært at have et selvstændigt, socialt liv som kvinde. Det gør også arbejdet som jordemoder særligt udfordrende, skriver BBC.
Hvor Nooria Haya før Talibans indtog i regionen kunne rejse frit mellem distrikter og hjælpe fødende kvinder, må hun nu ikke bevæge sig uden for en dør selv.
Og hvor hun tidligere deltog i møder og diskussioner med mandlige kollegaer, er den slags nu afskaffet. Det var en af de første ordrer, Taliban gav efter at have overtaget kontrollen i området.
»Pludselig er de fleste friheder taget væk fra os,« forklarer Nooria Haya til BBC og fortsætter: »Det er så hårdt. Men vi har ingen muligheder. De er brutale, og vi bliver nødt til at gøre, som de siger.«
Ifølge FNs flygtningeagentur er næsten 250.000 afghanere flygtet fra deres hjem siden slutningen af maj. 80 procent af de fordrevne er kvinder og børn, der har forladt deres hjemstavn af frygt for, at Taliban vil eliminere kvindernes rettigheder.
»Som kvinde har jeg arbejdet så hårdt og forsøgt at tilegne mig viden og avancere, og nu skal jeg skjule mig selv og blive hjemme? Hvordan kan det ske?« spørger Zahra retorisk.
Som 26-årig er hun vokset op i et Taliban-frit Afghanistan, og i de seneste fem år har hun boet i landets tredjestørste by, Herat, hvor hun blandt andet arbejder for kvinders rettigheder. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Den seneste uge har Taliban én efter én overtaget kontrollen med 18 af landets 34 provinshovedstæder. Blandt andet Herat, hvor Zahra torsdag aften kunne se sine drømme blive skiftet ud med hvide Taliban-flag.
I øjeblikket er det umuligt for kvinderettighedsforkæmperen at udføre sit arbejde, og hun frygter, at Talibans indtog betyder, at hendes 12-årige søster ikke kan fortsætte i skole, at hendes storebror ikke vil kunne spille fodbold, og hun selv ikke længere frit kan spille guitar.
Og selvom det lyder ekstremt, så er det ikke en irrationel frygt.
Sidst Taliban sad på kontrollen i landet fra 1996 til 2001, forbød gruppens strenge fortolkning af islam piger at gå i skole og kvinder at arbejde, adgangen til sundhedsydelser blev begrænset, og kvinder måtte dække deres ansigt og ledsages af en mand, hvis de ville forlade deres hjem. Samtidig blev musik forbudt landet over.
