En 36-årig mand er blevet sigtet for angiveligt at have kidnappet fireårige Cleo Smith.

Den fireårige Cleo var på telttur med sin familie, da hun blev bortført tidlig morgen fra en campingplads nær byen Carnavon 16. oktober.

Det skriver News.com AU og BBC.

Politiet fik et tip, der ledte dem i retningen af et hus ved Carnarvon, hvilket viste sig at være det helt rigtige. For 3. november blev den lille pige fundet ved netop dette hus.

I den forbindelse blev 36-årige Terence Darrell Kelly anholdt og varetægtsfængslet. Det vurderes, at han ikke har nogen forbindelse til familien Smith.

Torsdag har han været for retten i Carnarvon Magistrates Court, hvor han er blevet sigtet for flere forhold, som inkluderer at have taget et barn under 16 år.

»Da sagen nu er for retten, har politiet ikke nogle kommentarer lige nu,« lyder det.

Ifølge BBC forbliver Terence Darrell Kelly varetægtsfængslet frem til 6. december.

Den fireårige Cleo var en tur forbi hospitalet for at blive undersøgt, efter politiet fandt hende, men er udskrevet igen.

Ifølge efterforskerne har hun det »fysisk fint«, selvom det har været en »traumatisk oplevelse« for hende.