Et hul på godt 50 meter på bagbords side af skroget fik 'Costa Concordia' til at gå ned. 33 mennesker mistede livet i ulykken, der skete for præcis ti år siden.

Men hvordan kunne det gå så galt?

De fleste husker formentlig de opsigtsvækkende og skrækkelige tv-billeder af det store krydstogtskib 'Costa Concordia', som var stødt på grund på øen Giglio ved den italienske vestkyst og derefter lå og vuggede på klippebunden.

I videoen herover kan du på et øjeblik se, hvordan det gik til, da man i en indsats på 19 timer i september 2013 rettede op på det enorme vrag ved hjælp af pontoner og kæmpe kabler.

Det skulle have været en idyllisk luksustur på syv dage fra Civitavecchia til Savona for de godt 3.000 passagerer.

Men efter få timer af turen blev idyllen imidlertid forvandlet til et ubeskriveligt mareridt for de i alt 4.252 mennesker om bord, heraf fire danskere.

'Costa Concordia', som var 290 meter langt og 38 meter bredt, fik flænset hele den ene side op efter at have ramt et rev tæt på kysten, og vandet oversvømmede straks dele af motorrummet og afskar strøm fra både motor og skibets interne system.

Hullet i bagbords side var 50 meter langt, og vandet fik skibet til at drive udad og derefter vælte om på styrbord.

Evakueringen af de i alt 4.252 mennesker ombord tog seks timer.

32 mennesker mistede livet i katastrofen, og siden døde en person, som var med i redningsindsatsen.

Her er toppen af B.T.s forside om søndagen 15. januar 2012.
Her er toppen af B.T.s forside om søndagen 15. januar 2012.
Vis mere

I den efterfølgende efterforskning og retssag blev kaptajn Francesco Schettino, som i italienske medier fik øgenavnet 'Capitan Codardo' (Kaptajn Kujon), kendt skyldig i at have forårsaget tragedien ved at sejle for tæt på kysten. Han blev efter en 19 måneder lang retssag i 2015 idømt 16 års fængsel for uagtsomt manddrab.

Anklagemyndigheden berettede undervejs, at kaptajn Schettino havde sejlet tæt på klipperne på kysten for at imponere en kvindelig danser fra Moldova, Domnica Cemortan, som var med ham på broen, skriver Daily Telegraph.

Hans forklaring var, at der var kommunikationsproblemer med den indonesiske styrmand Jacob Rusli Bin, som ikke reagerede korrekt og hurtigt nok, og at han bare ville give passagererne en god udsigt.

Men selvom skibet stødte på grund klokken 21.45, og kystvagtens redningshold ifølge BBC kontaktede skibet klokken 22.12 med oplysninger om, at passagerer rapporterede om problemer, var det først klokken 22.22, at man fra broen gav besked om, at man havde problemer og havde brug for slæbebåde.

Først en time senere, klokken 22.54, gik evakueringen af de 4.252 mennesker om bord i gang. Klokken 23.19 forlod kaptajn Schettino broen (han sagde, at han var gledet og var faldet ned i en redningsbåd) og overlod dermed kommandoen til sin næstkommanderende, som gik fra borde klokken 23.32. På det tidspunkt manglede angivelig fortsat evakuering af 300 passagerer.

Klokken 00.42 beordrede kystvagten i Livorno i en optaget og efterfølgende berømt samtale kaptajnen tilbage om bord på skibet.

»Schettino, det kan godt være, at du har reddet dig selv fra vandet. Men du har ikke reddet dig selv fra mig. Kom tilbage om bord for helvede,« lød den kontante ordre fra kaptajnen ved kystvagten, Gregorio de Falco, som ville have krydstogtsskibets kaptajn tilbage for at hjælpe redningsindsatsen.

Foto: FILIPPO MONTEFORTE
Vis mere

Det ønske efterkom han ikke, men redningsindsatsen fortsatte i mange timer herefter. Skibets sikkerhedsofficer var blandt de personer, som blev fundet i live den efterfølgende dag.

Over for B.T. beskrev vidner, at besætningen ikke var egnet til at tackle situationen.

I alt 33 mennesker mistede livet. 27 var passagerer, og fem var besætningsmedlemmer. Dertil føjede man senere yderligere et offer, som var en del af redningsindsatsen. 64 mennesker kom til skade.

Blandt ofrene var ifølge The Guardian en femårig pige og hendes far, en musiker, der gav sin plads i en redningsbåd til en anden passager, og en kvinde, der døde, da hun ramte det iskolde vand.

Liget af det sidste offer, en indisk tjener ved navn Russel Rebelo, blev fundet i november 2014, næsten tre år senere.

B.T.s opslag om Costa Concordia-katastrofen fra søndag den 15. januar 2012.
B.T.s opslag om Costa Concordia-katastrofen fra søndag den 15. januar 2012.
Vis mere

Det blev i retssagen i 2015 slået fast, at katastrofen ene og alene var blevet skabt af en serie af menneskelige fejltrin og ikke af vind og vejr eller tekniske problemer med skibet. Ud over kaptajnen blev yderligere fem personer straffet.

Fængselsdommen mod Francesco Schettino blev stadfæstet først i 2016 og siden også ved Italiens højeste retsinstans i maj 2017, hvorefter han meldte sig selv til afsoning.

Dommen er imidlertid også blevet kritiseret. Eksempelvis mente Miami-advokaten Jim Walker, at der var 'et væld af faktorer', som sammen med kaptajnens uagtsomhed førte til, at det kunne gå så galt.

»Dårlig kommunikation mellem besætningsmedlemmer og passagerer, utilstrækkelige sikkerhedsprocedurer, dårlige evakueringsprocedurer og tekniske fejl på skibet (defekte vandtætte døre) afslørede alle en juridisk skyld hos krydstogtselskabet,« sagde Jim Walker til Independent om sagen i 2015.

'Costa Concordia' blev bjærget helt i 2014 og derefter slæbt til Genoa, hvor skibet senere blev skrottet. Den proces var man færdig med i 2017.