B.T. kunne i går fortælle, hvordan en række passagerer sad fast i et tog mellem Aarhus og Langå i over 3 timer.
Den 23. august var en varm dag. Temperaturen nåede over de 20 grader, og i togkupeen med de store, lukkede ruder føltes det endnu varmere.
I hvert fald på 3 time uden vand. Varmen blev kun afbrudt, når andre tog kort passerede på den dobbeltsporede strækning og skærmede for solen.
Martin Lybæk Sieg, partner i et digitalt marketingsbureau, var en af de passagerer, der holdt stille i, hvad han beskriver som et drivhus af en togkupé.
Han er dagen derpå stadig meget forundret over den manglende information, som personalet stillede til rådighed.
»Den eneste vi reelt havde kontakt med var lokomotivføreren, når vi selv bankede på og krævede informationer, og han vidste ikke rigtig noget,« siger Martin Lybæk Sieg.
Hos Arriva mener man, at de manglende informationer skyldtes, at lokomotivføreren reelt ikke vidste meget mere end passagererne. Han havde derfor ikke mulighed for at orientere mere, end han gjorde.
Og faktisk var informationerne så sparsomme, at det eneste passagererne på toget vidste, var de informationer, der blev skrevet i B.T. Informationer, de dog ikke mener, er helt korrekte.
»Vi grinte lidt af, at Arriva i artiklen sagde, de ikke kunne få fat i lokomotivføreren, for vi så ham gå rundt og tale i telefon med Arriva flere gange,« siger Martin Lybæk Sieg.
Det er dog ikke alt, der var til at grine af.
Martin Lybæk Sieg fortæller, hvordan der befandt sig både spædbørn og ældre ombord på toget.
Et spædbarn, der havde det varmt, en mor, der var presset, og en ældre farmor, der var nervøs for, at hun nu ikke nåede hjem for at få sin medicin.
Passagererne forsøgte at hjælpe hinanden. Nogen hjalp moderen med at få tøj af i varmen, andre fandt tusser og papir til det barnebarn, der ledsagede sin nervøse farmor.
Men til sidst blev frustrationen alligevel så stor, at Martin Lybæk Sieg greb til andre metoder.
Efter at have siddet i kø til servicetelefonen i så lang tid, at han gav op, slog han et opslag op på Arrivas Facebook-side. Og efter lidt tid endnu et.
Her skriver han:
Han forklarer til B.T., at det også særligt var frustrationen over at holde kun 700 meter fra Langå Station – i mere end 3 timer. Passagererne ville gerne lukkes ud, så de kunne gå den korte distance og tage et andet tog.
»Opslaget giver et godt billede af, hvad Arriva gjorde ved os. De tog kontrollen over vores eget liv fra os. Vi kunne ikke sige, vi ville af, og vi kunne ikke komme i kontakt med dem. Så jeg forsøgte at vække nogle mennesker med mit opslag,« siger Martin Lybæk Sieg.
Arriva understreger overfor B.T., at det skyldes sikkerhed, at passagererne ikke blev lukket ud af toget.
»Der hvor vi holdt i går, var det ikke muligt at evakuere passagererne. Vi lavede en sikkerhedsvurdering, og i denne situation var det mest forsvarligt at holde passagererne i toget,« siger kommunikationsmanager ved Arriva Thomas-Fog Petersen
Passagererne regnede med at blive hentet af togbusser, når de endelig nåede til Lyngå Station.
Den opdatering havde de nemlig fået igennem B.T., hvor kommunikationsmanager Thomas-Fog Petersen havde meddelt, at der selvfølgelig ville være busser, der ville fragte passagererne videre.
Det skete dog ikke ifølge Martin Lybæk Sieg.
»Det er grotesk, at det er overladt til os passagerer at sørge for, at vi kommer videre. Der er ikke nogen seriøsitet fra personalet. Jeg synes ikke, det er i orden,« siger han.
Martin Lybæk Sieg forklarer videre, at personalet ikke vidste, hvad passagererne skulle gøre. De endte derfor selv med at banke på tilfældige togruder og spørge, hvor togene kørte hen – og sådan fandt de et tog, der kunne tage med.
Arriva undersøger på nuværende tidspunkt, hvorvidt og hvorfor togbusserne ikke kom frem.
Martin Lybæk Sieg endte med at være hjemme klokken 19.30. Cirka tre timer senere end forventet.
I dag sidder han igen på samme strækning. Han har ikke andet valg, svarer han grinende, da B.T. fanger ham over telefonen.
Martin er nemlig pendler mellem Aarhus og Viborg hver dag, og det er ikke første gang, han oplever problemer med forsinkelser og aflysninger af toge.
Som pendler tager han toget 10 gange om ugen, og han kan på en app se, at præcis hans strækning kommer til tiden ved 83 % af afgangene.
Det vil sige, at gennemsnitligt to gange om ugen er det tog, Martin Lybæk Sieg skal med, enten aflyst eller forsinket. Og det skaber frustration.
»Jeg er nødt til at indrette det sådan, at jeg altid har en backup i forhold til aftaler. Jeg tager altid et tidligere tog, end jeg egentlig burde, for jeg kan ikke stole på, det kommer til tiden,« siger han.
Det har for eksempel også været gældende, når han skulle hente sine børn fra institution. Frygten for forsinkelser gjorde, at Martin Lybæk Sieg altid var bange for, at han ikke nåede at hente dem til tiden – og derfor måtte tage tidligere toge.
Han bruger toget som forlænget arbejdsplads. Så hvis han skulle køre i bil, ville han i stedet skulle arbejde to timer ekstra. Derfor må han bare håbe på, at Arriva får styr på togforsinkelserne.
Hos Arriva anerkender man, at det er frustrerende for de passagerer, der oplever mange forsinkelser.
»Vi arbejder hver eneste dag på at få togene til at gå til tiden, og jeg kan kun beklage over for passageren, hvis han er udsat for mange aflysninger og forsinkelser. Det er selvfølgelig ikke optimalt,« siger Thomas-Fog Petersen, kommunikationsmedarbejder hos Arriva, til B.T.
Thomas Fog-Petersen oplyste tirsdag morgen, at han ville vende tilbage med en uddybende forklaring på mandagens hændelse.
