Mens Carapaz og Kwiatkowski dansede en uforglemmelig tango over gårsdagens målstreg, tog B.T.-drengene endnu en kinddans med Jørgen Leth.

Og nok en gang var kommentator-legenden i hopla.

I dagens afsnit af 'Touren på bagsædet' blev det nemlig både til en hån af Landa, en hyldest til løbets colombianerne og en klar mening om Team Ineos' beslutning om at vrage Geraint Thomas.

»Der har han (holdejer, Dave Brailsford, red.) alligevel overspillet sine kort og tænkt, at de kan gå på vandet og ikke behøvede Geraint Thomas. De behøvede ham jo til at hjælpe Bernal. Det viste det sig. Helt klart. Og det er en fejl, og den må Brailsford samle op. Jeg synes, det er godt, at han har fået et tryk på næsen,« siger Jørgen Leth.

Du kan lytte til podcasten hver morgen på bt.dk, i iTunes eller dér, hvor du normalt lytter til dine podcast.

I podcasten vender B.T. drengene også et stort drama efter cykel-scanning, ligesom en tidligere Tour-vinder raser mod sin gamle arbejdsgiver.

OG så kan du høre om et vildt, vildt forslag, der kan forny cykelsporten!

'Touren på bagsædet' er B.T.s helt egen Tour de France-podcast, hvor du hver dag kommer tæt på livet på landevejen, tæt på holdene og rytterne og tæt på alt det, du ikke ser i dit tv.

Ud over 'Touren på bagsædet' kan du under hele Touren følge med før, under og efter etaperne i B.T.s liveblog.