Der var sikkert mange tv-seere, der nåede at få et stort chok, da den russiske tennisstjerne Daniil Medvedev i sekunderne efter søndagens US Open-finaletriumf pludselig faldt om på banen.

Med et tomt blik og tungen dinglende ud af munden lå han i øjeblik livløs på Arthur Ashe Stadium - og fremkaldte nok grumme minder om Christian Eriksens kollaps hos flere danske tv-seere.

Men efter et par sekunder rejste russeren sig op - og lyste op i et stort smil.

Mange undrede sig over, hvad der foregik - og nogle blev endnu mere forvirrede, da Daniil Medvedev i sin sejrstale henviste til den aparte jubel:

»Kun legender vil forstå, at hvad jeg gjorde efter kampen var L2 plus venstre.«

Nu har russeren dog forklaret, hvad det hele gik. Det var nemlig en jubel fra fodbold-computerspillet FIFA, som han kopierer - en jubel, der kræver, at man holder 'L2' inde på controlleren, mens man trykker på 'til venstre-pilen'.

»Det kaldes for 'død fisk-jublen'. Hvis du kender din modstander i FIFA, så laver du den mange gange. Hvis du fører 5-0 og scorer et mål, så laver du den jubel.«

»Det er ikke fordi, at jeg fordi jeg ville i avisen. Jeg er ligeglad. Jeg ønskede bare at lave en speciel jubel til mine venner, som jeg spiller FIFA med.«

Sep 12, 2021; Flushing, NY, USA; Daniil Medvedev of Russia celebrates after match point against Novak Djokovic of Serbia (not pictured) in the men's singles final on day fourteen of the 2021 U.S. Open tennis tournament at USTA Billie Jean King National Tennis Center. Mandatory Credit: Danielle Parhizkaran-USA TODAY Sports
Sep 12, 2021; Flushing, NY, USA; Daniil Medvedev of Russia celebrates after match point against Novak Djokovic of Serbia (not pictured) in the men's singles final on day fourteen of the 2021 U.S. Open tennis tournament at USTA Billie Jean King National Tennis Center. Mandatory Credit: Danielle Parhizkaran-USA TODAY Sports Foto: Danielle Parhizkaran
Vis mere

»Det gjorde lidt ondt. Det er ikke let at falde på en hård bane. Men jeg er glad for, at jeg gjorde det legendarisk for mig selv.«

25-årige Medvedev sikrede sig sin første Grand Slam-triumf med finalesejren - 6-4, 6-4, 6-4 - over Novak Djokovic.

Det er den første russiske Grand Slam-sejr i herresingle, siden Marat Safin i 2005 vandt Australian Open.