Den brasilianske MMA-kæmper Jessica Andrade er glad for sin succes på OnlyFans, hvor hendes nøgenbilleder har tjent hende en pæn sum penge.

Efter opfordring var sin kone Fernanda prøvede Andrade kræfter med tjenesten, hvor hun satte flere billeder til salg.

»Jeg har betalt min bil ud samt 6-7 måneders husleje i Las Vegas. Jeg har ikke engang brugt pengene fra min seneste kamp endnu. Jeg var i stand til at betale mine regninger i Brasilien, hjælpe min familie og hjælpe Fernandas familie med pengene fra OnlyFans,« siger Andrade til mediet MMAFighting.com.

Siden er billederne dog blevet lækket og er blevet spredt især i hjemlandet Brasilien, men det påvirker ikke Andrade, påstår hun.

Andrade i aktion (th.)
Andrade i aktion (th.) Foto: UFC
Vis mere

»Jeg var ikke sur over det, fordi jeg havde allerede regnet med, at det ville ske. Jeg har set det ske for andre MMA-kæmpere.«

»Jeg er 30 år, og min krop vil ikke være pæn resten af mit liv, så vi skal nyde den, mens den er pæn. Ingen vil se den senere hen,« griner hun og tilføjer:

»Det er rart at tjekke min konto og se, at der stadig er penge på den. Jeg køber en del ting på Amazon lige i øjeblikket, mit hus ligner en markedsplads, men der er stadig penge på kontoen. Selvom billederne blev lækket, var det kun fire-fem stykker,« siger hun.

Andrade har skabt sig en karriere i blandt andet UFC, hvor hun tidligere har været mester i stråvægt-vægtklassen.