Hun fik sit store punktum ved OL i Tokyo. Præcis som hun havde drømt om. Men det var bestemt ikke uden bump på vejen for Jeanette Ottesen.
Faktisk var hun tæt på at droppe det store projekt. Det fortæller hun i sin selvbiografi 'Fri', der udkom torsdag og har tiltrukket sig enorm opmærksomhed og debat, efter Ottesen fortalte om mobningen af kollegaen i bassinet, Lotte Friis.
Tiden skal skrues tilbage til april 2021, hvor hun har svømmet OL-kvalifikationsstævne i Stockholm.
Men turen i bassinet gik bestemt ikke som håbet. Tværtimod. Ottesen blev nummer seks i 50 meter butterfly. Yndlingsdisciplinen. Hun var træt og sagde til sin mand, Marco Laughran, at hun ikke kunne mere.
Der var på det tidspunkt tre måneder til OL i Tokyo, men nu var det nok. Hun ville droppe det projekt, de have kæmpet for, siden Jeanette Ottesen fødte datteren Billie-Mai i december 2017.
En beslutning, der kom efter, de ikke blot havde kæmpet for OL-billetten. Det var også et projekt, der startede i kølvandet på, at Jeanette Ottesen mistede sin støtte, da hun blev gravid, og coronapandemien ramte og udskød legene et år.
Hun blev skadet, fik coronavirus i 2020, men kæmpede sig tilbage og kæmpede videre. Men den dag i Stockholm ville hun droppe det.
»Det er unfair. Hvorfor skal jeg overhovedet bruge tid på det her? Jeg har vundet alt, oplevet det hele og gjort alt, så hvorfor fanden gør jeg det her? Hvorfor skal det gå godt til træning, så jeg føler mig stærk og hurtig, men når det så kommer til stykket, viser det sig at være en falsk styrke,« fortæller Jeanette Ottesen i biografien, der er skrevet i samarbejde med Aleksander Josevski, og fortsætter:
»Der må være andre ting i spil, end dengang jeg var yngre. Det her handler om, at jeg ikke er lige så sulten, som jeg plejede at være. På hotelværelset i Stockholm græder jeg hele aftenen og natten. Tårerne fremkalder tankestrømme, der går i øst og vest,« fortæller den nu tidligere svømmer.
Mange tanker kørte i hendes hoved. Både gode og dårlige. Overvejelser.
Og de mange tårer af smerte og skuffelse blev også til glæde, når hun tænkte på alt det, de havde opnået med en treårig datter, der har været med på sidelinjen.
»En tanke bryder frem gennem tågen i mit hoved: Der er én mulighed mere, EM i Budapest i maj. Måske. Marco og jeg tager hjem fra Stockholm. Jeg bruger et par dage på at sove, på at slappe af og på at kysse og kramme Billie-Mai. 'Vi tager da til træning i dag, ikke?' siger Marco nogle dage efter hjemkomsten fra Stockholm,« fortæller Ottesen.
Det gjorde de, og fordi den gik godt, endte hun med at give det et skud. Ottesen skiftede disciplin og satsede på fire gange 100 meter medley, som hun siden kvalificerede sig i.
Det var i finalen i den disciplin, hun tog sine sidste svømmetag som professionel, da hun i Tokyo svømmede den såkaldte holdkap med Signe Bro, Pernille Blume og Julie Kepp Jensen.
De fire svømmekvinder fortalte efterfølgende, at de drømte om at nå finalen.
Det lykkedes, og her blev de nummer otte i det, der mere blev kendetegnet som Jeanette Ottesens afsked med svømmekarrieren.
