FC Midtjyllands målmand Jonas Lössl er enormt tæt på et skifte tilbage til Premier League.

Ifølge B.T.s oplysninger skifter han til Brentford på en lejeaftale sæsonen ud, og det hele ventes at falde på plads i løbet af denne uge.

Brentford har problemer på målmandspositionen, eftersom David Raya er løbet ind i en skade, der holder ham ude i flere måneder.

Samtidig er FC Midtjylland dækket særdeles godt ind på positionen, da Elias Olafsson presser sig mere og mere på.

I efteråret slog den islandske keeper Jonas Lössl af en overgang, og der er ingen tvivl om, at FC Midtjylland har en fremtidens mand i den kun 21-årige målmand.

For Jonas Lössl er det en uholdbar situation ikke at spille, fordi han er dansk landsholdsreserve, der kæmper for at komme med til VM.

Dermed går det hele op, når han skifter tilbage til Premier League, hvor Brentford med den samme ejer som FC Midtjylland står klar til at byde ham velkommen.

Jonas Lössl skiftede til FC Midtjylland i januar i år efter et ophold i Everton, og han har kontrakt med førerholdet i Superligaen frem til 2025.