Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En kampreferats-diktat, en 'helt-inde-fra-hjertet' kærlighedserklæring til Djemba-Djemba og et kollektivt man-crush på verdens flotteste mand.

Alt sammen elementer i beskrivelsen af musikeren Christian Junckers kærlighed til fodboldklubben OB – og til fodbolden i det hele taget.

Denne fortælling tager sin begyndelse i Odense i 1980erne.

Christian Juncker var en dreng med evig grønne knæ. Ligesom alle andre dér i start-80erne.

»Når jeg kom hjem fra skole, var jeg Elkjær eller Simonsen. Eller Allan Hansen. Og hvis jeg nødtvungent blev sat på mål, var jeg Lars Høgh,« begynder Christian Juncker.

Spørgsmålet, han har fået stillet, er, om han vil forsøge at beskrive sin kærlighed til og passion for 'striwerne' – Odense Boldklub. Og svaret på det ene spørgsmål bringer os vidt omkring i det snart 40 år gamle forhold mellem Juncker og fodbolden.

Det første ægte møde med de blå og hvide striber finder sted på Odense Stadion, da Christian Juncker er ni år gammel i 1984. En far fra vejen tager Christian og hans kammerater med, da OB en sommerdag i juli tager imod tyskerklubben Eintracht Braunschweig i Intertoto Cuppen.

»At gå ind ad døren til stadion var et modstykke til at gå i cirkus. Det var et kulturmøde af de store,« husker han om sit første besøg på stadion.

»Jeg var meget optaget af alt det, der var rundt om selve kampen. Jeg husker en tysker, der jubler, da de scorer, og der ryger øl ud over det hele. Det var jo skidesjovt at se den der tysker, og så hælder idioten sin egen bajer ud over sig selv.«

Christian Juncker og hans band efter en koncert i Den Fynske Landsby, hvor Lars Høgh besøgte dem backstage. Juncker fremviser stolt Høghs autograf.
Christian Juncker og hans band efter en koncert i Den Fynske Landsby, hvor Lars Høgh besøgte dem backstage. Juncker fremviser stolt Høghs autograf.
Vis mere

Bajer var der også på bordet, da Christian Juncker mange år senere optrådte med sit band i Den Fynske Landsby i Odense, hvor de i backstageteltet fik besøg af Lars Høgh. Altså selveste Lars Høgh, der hev teltdugen til side og spurgte, om han måtte komme indenfor.

»Ja, det kan du fandeme tro,« lød svaret fra Christian Juncker.

Lars Høgh! Verdens flotteste mand, som Christian Juncker og kammeraterne alle sammen havde et man-crush på.

»Det er noget af det største, jeg nogensinde har oplevet. Mit forhold til OB er forankret i min beundring for Lars Høgh. Han er kulturbærer for alt det, OB bør stå for.«

Kærligheden for OB er ikke til at tage fejl af.

»Min kærlighed til OB er også en kærlighed til mine venner og en måde at høre hjemme på.«

Men Christian Juncker elsker i det hele taget alt omkring fodbolden.

Stemningen, følelserne, detaljerne. Når modstanderholdet har nogle flotte trøjer på, en orange fodbold til kampe i snevejr og Richardos hvide T-shirt.

»Det er nostalgi, pølsebrød og flyvende øl. Følelsen af, at min morfar står dér på stadion og køber en vingummirulle eller en pose flæskesvær.«

Christian Juncker fik et sommerpostkort fra Lars Høgh i 2000.
Christian Juncker fik et sommerpostkort fra Lars Høgh i 2000.
Vis mere

Christian har mange minder med og om OB. Også uden for banen.

Som dengang, hvor han mødte den legendariske midtbanespiller Eric Djemba-Djemba fra Cameroun foran Café Skt. Gertrud i Odense.

»Jeg var ved at besvime. Jeg gik hen til ham og sagde: 'I'm sorry, but I have to tell you that I love you',« fortæller Christian Juncker og griner.

»Han forstod det og smilede bare sit store smil.«

Selvom resultaterne på banen for tiden er noget nedslående for en OB-fan, så vakler Juncker ikke i opbakningen til klubben.

»Det er en kærlighed til noget større, som selv ikke en degradering til Danmarksserien kan ændre. En kærlighed til mine venner og Odense, der er uafhængig af resultat og placering.«

»Fodbold er kærlighed og glæde. Det er jo ikke liv og død. Og i de små sprækker, hvor det er, så bliver jeg hjemme.«

»Jeg ser ikke OB i Parken for tiden. Det beskytter jeg mig mod,« fortæller Christian Juncker.

Og så er det godt, at der er gode minder i banken til trange tider på banen.

»De sjældne gange, hvor det lykkes at slå Brøndby eller FCK, det er noget helt særligt.«

For eksempel minderne fra Parken i 2007, hvor OB vandt over FCK i pokalfinalen.

»Dengang arbejdede jeg som skolelærer, og eleverne skulle have diktat. Jeg kørte ind og købte Ekstra Bladet og B.T. på vej til arbejde. Og så læste jeg ellers højt af kampreferaterne, og eleverne skrev diktat ud fra det.«

»Det var fantastisk. Mine elever kunne godt se det sjove i det,« slutter Christian Juncker sine svar til spørgsmålet om hans kærlighed til og passionen for 'striwerne' – Odense Boldklub.

I øvrigt, så endte kampen mellem OB og Eintracht Braunschweig 1-1. Thorbjørn Sørensen scorede for 'striwerne' efter blot 50 sekunders spil.

Andre læser også