»Man skal være enten masochist eller fynbo – og helst begge dele – for at holde med OB.«

Sådan lyder det fra forfatter Leif Davidsen, når han skal beskrive sit forhold til 'De Stribede', som han har holdt med, siden han var barn.

»Og det vil jeg nok gøre, til jeg går i graven,« siger han og understreger dog, at man ofte bliver fortvivlet som OB-fan.

Men fodbold er nu alligevel sjovest, når man holder med et hold, mener Leif Davidsen, der er vokset op i Bogense på Nordfyn. Derfor var det også nærliggende, at han skulle finde sit hold i den fynske fodboldhovedstad, Odense.

»Jeg holdt faktisk med B1913 og Bent Løfqvist, da jeg som seks-syv-årig spillede fodbold. Men de rykkede ud af 1. division, så det var ikke så spændende, og så blev OB hængende,« fortæller Leif Davidsen, der i den store verden holder med Real Madrid og Manchester United.

Særligt én hændelse i sidstnævntes historie gjorde indtryk.

Leif Davidsen slår fast, at han på ingen måder er fanatisk OB-fan. Men han følger kampene i radioen, læser kampreferaterne og ser indimellem en kamp på stadion. Det sker oftest, når OB besøger Parken eller Farum – tæt på hjemmet i Smørumnedre.

En sjælden gang imellem kommer han også på stadion i Odense, hvor særligt et OB-minde står klart i hukommelsen.

Leif Davidsens barnebarn har lavet en OB-perleplade, der har fået plads på forfatterens skrivebord.
Leif Davidsens barnebarn har lavet en OB-perleplade, der har fået plads på forfatterens skrivebord. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Byrd
Vis mere

»Jeg blev inviteret til at se en kamp, fordi jeg tidligere havde holdt foredrag på stadion,« fortæller han om en kamp mod Esbjerg, hvor han inviterede sin kone og svigerfar med. Begge Esbjerg-fans.

»Jeg har set mange kedelige kampe, men det var den mest kedsommelige i mit liv. Det var hundekoldt og ikke særlig morsomt, og OB tabte 2-0. Så jeg skulle høre på min kone og svigerfar hele vejen til Rødovre. Den kamp glemmer jeg aldrig.«

Men sådan skal det være i sport. Man må gerne blive trist, rasende eller glad.

»Mit barnebarn er stor Tottenham-fan, og han græd, da de tabte Champions League-finalen. 'Det er helt okay,' sagde jeg. Sport uden følelser er ligegyldigt.«

Selv har Leif Davidsen råbt og skreget ad OB, men aldrig grædt.

»Men jeg græd, da Manchester Uniteds fly styrtede ned i 1958,« siger han om tragedien i München, hvor otte spillere var blandt ofrene.

»Mine børnebørn siger, det er synd for mig, når OB taber. Jeg går ikke grædende i seng, men jeg bliver da irriteret. Jeg vil gerne have, at de vinder.«

Når det gælder OB, prøver Leif Davidsen at forblive optimistisk år efter år, selvom det efterhånden er længe siden, at klubben spillede med om medaljerne.

Leif Davidsen spillede fodbold med kronprins Frederik under EM i sommeren 2021. Hør ham fortælle om oplevelsen i videoen øverst.
Leif Davidsen spillede fodbold med kronprins Frederik under EM i sommeren 2021. Hør ham fortælle om oplevelsen i videoen øverst. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Jeg er altid optimistisk for fremtiden. Det er ligesom renteforhøjelser. På et tidspunkt får jeg ret i, at OB går i top-3. Herfølge vandt et danmarksmesterskab, så kan OB også.«

OB vandt senest mesterskabet i 1989, men det husker Leif Davidsen kun svagt, fordi han var travlt optaget af at dække situationen og de store omvæltninger i Østeuropa op til Berlinmurens fald samme efterår.

»Det var det eneste, jeg havde i hovedet dengang.«

Hvis Leif Davidsen blev tvunget til at holde med et andet hold i Danmark end OB, ville han vælge AGF.

»Det er ren nostalgi. Min lillebror var meget glad for AGF, selvom han aldrig har boet i Aarhus. Jeg tror, det var på grund af Henning Enoksen og de hvide trøjer. Han var også med på landsholdet, der vandt OL-sølv i 1960. Min svigersøn er også AGF-fan.«