Han startede sæsonen ud som lyn og torden og imponerede i såvel den hjemlige liga som i Europa, hvor blandt andet en straffesparksscoring i Beograd fik stemningen omkring Jonas Wind til at stige.

Men en korsbåndsskade i august fik hurtigt sat en stopper for euforien omkring den 21-årige FC København-angriber, som først for nylig er vendt tilbage fra sin skade og har fået spilletid i de seneste to Superliga-kampe.

Ifølge Jonas Wind selv frygter han dog ikke at løbe ind i en ny skade, selvom han i 10 måneder ikke har spillet en officiel kamp for hovedstadsklubben.

»Personligt er det ikke noget, jeg tænker over, når jeg er på banen. Jeg fik et lille setback (under en træningskamp mod OB i maj, red.), men kom hurtigt videre,« siger Jonas Wind til B.T. og tilføjer:

FC Københavns Jonas Wind under straffesparkskonkurrencen i kvalifikationskampen til Champions League mellem FC København og Røde Stjerne i Parken i København tirsdag 13. august 2019. FCK endte med at tabe straffesparkskonkurrencen og røg dermed i Europa League-playoff mod lettiske Riga FC.
FC Københavns Jonas Wind under straffesparkskonkurrencen i kvalifikationskampen til Champions League mellem FC København og Røde Stjerne i Parken i København tirsdag 13. august 2019. FCK endte med at tabe straffesparkskonkurrencen og røg dermed i Europa League-playoff mod lettiske Riga FC. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Så jeg spiller frit og har ikke nogen onde tanker i hovedet, der frygter en ny skade.«

Efter den langvarige skadespause har angriberen fået to indhop i de seneste kampe mod FC Midtjylland og AGF.

To indhop, som angriberen selv udtrykker tilfredshed over.

»Det er gået fint. Jeg er kommet ind i anden halvleg i begge kampe og har leveret et fint indtryk. Jeg har været på kuglen, og følelsen har været fin. Desværre har vi tabt begge kampe, men nøgternt set har det været fint,« siger Jonas Wind og fortsætter:

Jonas Wind scorer på straffespark med Panenka under kvalifikationskampen til Champions League mod Røde Stjerne Beograd.
Jonas Wind scorer på straffespark med Panenka under kvalifikationskampen til Champions League mod Røde Stjerne Beograd. Foto: Pedja Milosavljevic/+38164126095
Vis mere

»Jeg har da set andre være ude i lige så lang tid uden at have samme touch på bolden. Nu er det ikke for at lyde kæphøj, men jeg synes, at mit touch har været godt, så nu skal der bare bygges på.«

Inden den langvarige skadespause imponerede Jonas Wind med en række stærke præstationer, og der var sågar tale om en mulig plads i angrebet på A-landsholdet frem mod sommerens nu udskudte EM på hjemmebanen i Parken.

Det er dog endnu ikke blevet til debut for A-landsholdet, men det er ikke noget, som den 21-årige dansker bruger tid på at ærgre sig over.

»Det er ikke noget, jeg tænker på lige nu. Det er udelukkende FCK, der er i fokus, og så vil jeg gerne tilbage på samme og gerne et endnu bedre niveau end før skaden. Jeg gider ikke se tilbage og tænke på, hvad der kunne være blevet med hensyn til landshold og sådan,« siger Jonas Wind.

Jonas Wind bliver tiljublet efter sin Panenka-scoring på udebane mod Røde Stjerne Beograd i Champions League-kvalifikationen 6. august 2019.
Jonas Wind bliver tiljublet efter sin Panenka-scoring på udebane mod Røde Stjerne Beograd i Champions League-kvalifikationen 6. august 2019. Foto: Pedja Milosavljevic
Vis mere

»Jeg er ikke typen, der sætter mig målsætninger som sådan og specielt ikke et år frem. Men selvfølgelig er jeg bevidst om, at der er et EM på hjemmebane, som kunne være fedt,« siger Jonas Wind og fortsætter:

Jonas Wind får torsdag muligheden for at vise sit værd på banen, når FC København tager til Herning for at møde FC Midtjylland i en kamp, der kan sende mesterskabet endegyldigt i hænderne på midtjyderne.

Alt andet end en sejr til FC København vil sikre FC Midtjylland mesterskabet med fire runder tilbage. Kampen starter torsdag aften klokken 20 på MCH Arena.