Der bliver kæmpet hårdt på træningsbanen og i fitnessrummet hos de skadesramte spillere i FC København i øjeblikket.

Og én af de spillere er 20-årige Jonas Wind, der siden august sidste år har kæmpet for at komme tilbage efter en alvorlig knæskade.

»Det har ikke været sjovt, og specielt ikke i starten. Det var virkelig et hårdt slag at få, for det gik jo lige så godt,« fortæller Jonas Wind til B.T.

Efter et uheld til træning, hvor den unge FCK-agriber fik et vrid i knæet, måtte klubben konstatere, at skaden formentlig ville holde ham væk fra banen resten af efteråret. Og det gjorde den.

Jonas Wind har ikke været i kamp siden 16. august mod Randers FC.
Jonas Wind har ikke været i kamp siden 16. august mod Randers FC. Foto: Henning Bagger
Vis mere

På operationsbordet i Oslo viste det sig desuden, at det ikke kun var menisken, der var noget galt med. Korsbåndet var også røget, og selvom angriberen havde haft sine bange anelser, så var det alligevel en hård bedsked at få.

»Det var sgu et hårdt slag. Jeg var lidt rundt på gulvet efter narkosen, og følelserne sad uden på tøjet, så jeg fældede da en tåre, da det gik op for mig,« siger Jonas Wind.

I første omgang havde FCK-stjernen blot fået at vide, at en scanning havde vist, at skaden ikke var så alvorlig. Derfor trænede han videre på det ødelagte knæ.

Cirka fem måneder efter operationen går det dog fremad med genoptræningen for det unge stjerneskud:

Jonas Wind har ikke været i kamp siden 16. august mod Randers FC.
Jonas Wind har ikke været i kamp siden 16. august mod Randers FC. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det går godt. Jeg er topmotiveret, og det går næsten bedre, end jeg havde forventet. Jeg er over halvvejs i processen, men vi tager det dog stille og roligt dag for dag. Det gælder om at holde hovedet højt og klø på.«

Og nu, hvor genoptræningen går godt, er angriberen da også så småt begyndt at drømme om en comeback-dato, som han dog holder for sig selv.

»Vi må se, hvad der sker, men et comeback omkring slutspillet kunne godt være et realistisk mål. Det vil jeg rigtig gerne være klar til,« siger Jonas Wind, der nåede at score fem mål og lave én assist, inden han løb ind i den alvorlige skade.

FCK-angriberen har ikke været i kamp for hovedstadsklubben siden udesejren over Randers FC 16. august. Mandag rejser han med klubben på træningslejr i Portugal.