Der findes sekunder, som for altid vil definere et mesterskab.

Sibusiso Zumas saksespark i 2001, Mads Jørgensens 1-1-mål i samme københavnerderby året efter, Hjalte Nørregaards overtidsscoring på Brøndby Stadion i 2003, Kjartan Finnbogasons benspænd for Brøndby i 2018. For at nævne nogle af de mest dramatiske.

Der findes også 90 minutters guldholds-glansnumre.

Brøndbys 5-0-nedslagtning af FC København i 2005, FC Midtjyllands - og Pione Sistos - 2-0-sejr over FC København i 2015.

Og så findes der helt afgørende beslutninger. Som da Carsten V. Jensen i 2012 satte sig selv på trænerbænken i FC København og kaldte det 'Danmarks letteste job', inden FC Nordsjælland måneder senere løb med guldet.

Nå, det krævede et lidt langt tilløb for at nå frem til det moment, der for mig vil stå tilbage som afgørende for FC Midtjyllands guldsæson. En helt definerende beslutning.

4-1-sejren over FC København i efteråret satte godt nok en gigantstreg under styrkeforholdet mellem de to hold i denne sæson, men det er ikke det for mig.

Jeg vil tilbage til 18. august 2019. Da cheftræner Kenneth Andersen gik ind til direktør Claus Steinlein og stod ved den tanke, han havde luftet for sin chef få dage forinden. Et ønske om at stoppe som cheftræner for klubbens Superliga-hold. En annulering af Claus Steinleins forkerte beslutning et års tid tidligere.

Kenneth Andersen.
Kenneth Andersen. Foto: JASON CAIRNDUFF
Vis mere

Kenneth Andersens FC Midtjylland var ikke det rigtige FC Midtjylland for mig. Resultaterne var fine og gode nok til en andenplads, men udtrykket og præstationen var ofte langt mere energiforladt og tyndarmet end de glubske ulve, som man har kendt fra tidligere midtjyske mesterhold - og fra Brian Priskes nye.

Var Kenneth Andersen ikke gået til Claus Steinlein for 11 måneder siden, havde Brian Priske næppe nu siddet på den cheftrænerpost, som han havde gået og været noget muggen og uforstående over, at han ikke fik frem for Kenneth Andersen året før.

Det er Claus Steinleins store held, at Kenneth Andersen selv afsluttede det projekt, som FCM-direktøren havde tændt for ved at ansætte Andersen frem for Priske. En beslutning, som var tæt på at skubbe Brian Priske mod cheftrænerambitionerne i AC Horsens.

Den rigtige beslutning sad nemlig på læderstolen lige ved siden af Kenneth Andersen - og en beslutning så god, at Standard Liege siden også så fidusen i den, da de i sidste måned ville hente Priske.

Foto: Claus Bech
Vis mere

Brian Priske gik direkte ind og ændrede FC Midtjylland. Hans ændring fra 3-5-2 til 4-3-3 var lige så vigtig, som Jess Thorups skifte til 3-4-3 var to år tidligere. Han fik energi tilbage i FCM-holdet ved at fjerne en stationær midterforsvarer og tilføje en dynamisk kantspiller til at stresse modstanderen længere fremme på banen.

Min påstand er, at var FC Midtjylland fortsat på den måde, som de startede sæsonen, havde vi stadig haft spænding om guldet nu.

Og derfor synes jeg, at Claus Steinlein skal sende en venlig tanke og en tak til Kenneth Andersen, når han skåler i champagne og støver guldblazeren af. Ikke for at have skabt et fundament, men for at være trådt til siden, så en bedre træner kunne komme til.

Andersens beslutning var afgørende for mesterskabet. Et ekstremt fortjent et af slagsen til FC Midtjylland.