Ydmygelse, lammetæv, klædt fuldstændig af.

FCK kom søndag til Vejle uden nogen ambitioner om at få venner. Vejle blev skilt ad i en forrygende præstation af gæsterne, hvor københavnernes imponerende sejr blev grundlagt på en voldsom første halvleg.

Lukas Lerager bragede gæsterne foran med et dommedagshug. Men det stoppede ikke her. Pep Biel ville også være med og dirigerede bolden ind med en elegant venstrepote til 2-0 på et flot FCK-angreb.

Føringen blev kun større efter pausen efter mål af Carlos Zeca og Jens Stage. Helt fortjent og overlegen sejr på 4-0.

Herunder følger B.T.s dom fra FCKs 4-0-sejr:




I et stærkt felt af gode FCK-præstationer er det svært at kigge væk fra brandvarme Pep Biel. Otte mål i otte kampe! Sikke en sæsonstart. Et drømmemål og så endda en assist mod Vejle. Han er kongen – el rey – af København for tiden.

Karakter: 6


Unge Faghir er en spirende stjerne på den danske fodboldscene, og han kunne meget vel have spillet sin sidste kamp for Vejle mod FCK med forhandlinger i kulissen. Men han gav ikke sin klub en god forhandlingsposition søndag med en skidt indsats. Han blev spist af FCK-forsvaret og var totalt usynlig.

Karakter: 1

Vejle
Alexander Brunst 3
Tobias Mølgaard (ud: 59.) 2
Jerome Opuku (ud: 45.) 2
Denis Kolinger 2
Viljormur Davidsen 2
Saeid Ezatolahi (ud: 45.) 2
Allan Sousa (ud: 84.) 2
Arbnor Mucolli 2
Hans Høllsberg 3
Dimitrios Emmanuouilidis (ud: 74.) 2
Wahid Faghir 1
Snit: 2,1

---

Mouhamadou Drammeh (ind: 45.) 2
Manjrekar James (ind: 45.) 2
Heron Crespo da Silva (ind: 59.) 2
Pierrick Brandon Keutcha (ind: 74.) UB
Lukas Engel (ind: 84.) UB

FCK
Kamil Grabara 3
Kevin Diks (ud: 81.) 4
Davit Khocholava 4
Nicolai Boilesen 5
Victor Kristiansen (ud: 70.) 4
Lukas Lerager 4
Carlos Zeca (ud: 70.) 5
Jens Stage 4
Pep Biel (ud: 81.) 6
Jonas Wind 5
William Bøving (ud: 81.) 3
Snit: 4,3

---

Andri Baldursson (ind: 70.) 3
Pierre Bengtsson (ind: 70.) 3
Rasmus Højlund (ind:  81.) UB
Peter Ankersen (ind: 81.) UB
Luther Singh (ind: 81.) UB

Pep Biel, for pokker, der var jo børn til stede! Den spanske kattepotte, der stod for 2-0-målet, osede så meget af sydens sexede rytmer, at en aldersdisclaimer havde været passende på den langsomme gengivelse. Det var elegant og effektivt. Man ved, det er svært, når det ser så nemt ud. Et forrygende opspil fra holdkammeraterne gjorde det heller ikke mindre lækkert. Excelente, senor Biel.

Jess Thorups mund er vist stadig åben et sted på Vejle Stadion. For han kunne næsten ikke tro sine egne øjne over Pep Biels frækhed ved 2-0-målet. Begejstringen var ikke til at tage fejl af på trænerens ansigt, og det varede længe, inden kæben blev knyttet sammen igen. Det var også et godt mål!

Av, av, Vejle. Mareridtsstarten på sæsonen fortsætter i et opgør, hvor Vejle kom med intet. Absolut intet. Den nye træner, Peter Sørensen, får sin sag for. Det bliver en lang sæson. Til gengæld har FCK-træner Jess Thorup fået fat i den lange ende i FCK efter strid modvind. Nu synger fansene ikke længere efter Ståle Solbakken. For det kører lige i øjeblikket i hovedstaden. Mon ikke der bliver ageret yderligere på transfermarkedet, inden vinduet lukker tirsdag – og så bliver efteråret kun endnu mere spændende med gruppespil og mesterskabsambitioner.