Der var mening med galskaben, da Wigan-fans hyldede den afdøde and Keith.

I halvlegen af opgøret mellem Wigan og Portsmouth i den tredjebedste engelske fodboldrække tonede der pludselig et billede af den nu afdøde and Keith frem på stadionskærmen. Det skyldes, at Wigan-fansene først troede, at det var en livslang fan af klubben ved navn Keith Valentine, som var død.

Det skete, da en Twitter-bruger skrev om Latich Keith Valentines dødsfald. Rygtet spredte sig hurtigt i fanmiljøet, hvor det i stedet kom frem, at det var anden Keith, der var gået bort. En and, der tilhørte Wigan-fan Daryl Ravden. Det skriver The Athletic.

Derfor endte det med, at fansene valgte at bruge et minut af halvlegen til at hylde den nu afdøde and Keith. Du kan se hyldesten i klippet herunder.



Daryl Ravden skrev på Twitter efter kampen, at han aldrig havde troet, at sådan en trist situation for ham kunne ende på en lidt sjov måde.

'Jeg troede ikke, at Keiths død ville være så sjov. Selvom jeg er ødelagt, er det godt at se det lidt fra den sjove side.'

Wigan-fanen Keith Valentine, der ved fejltagelsen blev meldt død, var selv til opgøret mod Portsmouth.

Han kunne se sit mandskab besejre gæsterne med 1-0 i en kamp, der vil blive husket for den meget bizarre hyldest.