Masser af romerlys, en pæn bunke gule kort og fire mål.

Ja, der var underholdning for alle pengene søndag aften, da AaB mødte FC København i Aalborg. Gæsterne sejrede sikkert med 1-3.

Og så stjal en ung mand på 16 år rampelyset for gæsterne. Roony Bardghji blev således den yngste målscorer i Superligaen nogensinde med sit mål til 1-2 i første halvleg.

Herunder kan du læse B.T.s vurdering af AaB- og FC København-spillerne:

AaB (3-4-3):

Svenskeren er den udlænding med flest kampe og i denne sæson flest redninger på åbne chancer, men er måske på vej videre? Keeperen får en ekstra stjerne for at have matchende støvler og handsker i den orange dragt. Kan ikke lastes for scoringerne, men ville nok gerne have sparet negleklipningen for at fange Bardghjis mål.


(UD: 65.) »Mathias Ross er knægten,« synger AaB om fandarlingen, der søndag spillede som en med brystet fremme. U21-landsholdsspilleren er dog stadig udfordret, når spillet omkring ham går for hurtigt.

Kan få Miljøstyrelsens godkendelse som 'Kystsikring', som han holder Limfjordens fra at trænge ind, når det stormer. I første halvleg var vinden imod AaB, og Thelander havde nok at gøre i de stomfulde dueller med Wind, der fik AaBs bedste i efteråret til at se mere menneskelig ud.

Diagonagelskjær eller Anders 'Sideskift' fik en enkelt gang sendt signaturafleveringen af sted, men den fortonede sig i røgen fra AaB-fansenes romerlys. Ellers havde den store stopper mest at gøre med at dæmme op for FCKs små, letbenede frontfolk.

Røde lamper på stadion og masser af Rød Aalborg er tømt til julefrokostbordene i weekenden. Pallesen er nok typen, der møder op med en julesweater, for en sympatisk, pligtopfyldende firmaets mand er højrebacken. Mod FCK havde han også mere travlt med at passe sin egen butik, frem for at bidrage i AaB-offensiven.

(UD: 46.) Hans gule kort var sikkert som 'amen' i en portugisisk kirke. Det var både skidt og kanel for den portugisiske 6er, der leverede håbløse boldtab, men også vigtige returløb. Det blev dog aldrig det aftryk, hverken Pedro eller AaB havde håbet.

Mens AaBs tidligere midtbanegeneral Oliver Abildgaard er zar i Kazan og blærer sig på russisk, kan Højholt være amtsborgmester og plapre på vendelbomål. Den nye midtbanechef sendte 'Efterårets profil', Pep Biel, ud efter en 'Rasmus Wurtzt' efter en halv time. Prøvede ihærdigt at vinde midtbaneduellerne med Jens Stage, men fik ikke for alvor sat sig igennem.

(UD: 65.) Julekort er Jakob ikke på med mange linjevogtere i Superligaen. Han sender nok heller ikke et til FCKs unge komet, Roony, der drev gæk med Ahlmann og AaBs venstre side, hvorfra alle tre FCK-scoringer før pausen faldt. Man savner lidt af 'den gamle Ahlmans' hidsighed, men var mere involveret efter pausen.

Hvis fummelfingrene fra Grabara er, hvad FCK og 'PC' får for nogle og tyve millioner, må Inge André O. være glad for de håndører til sammenligning, han har smidt for Prip. Netop Prip lukrede på målmandsdroppet, men fik derudover ikke meget ud af det – trods et flot langskud i anden halvleg.

(UD: 81.) Med Iver Fossum helt ude af truppen med lyskeproblemer var den tidligere FCKer igen med fra start. Og som copy paste fra i mandags i Haderslev gled han igennem på venstresiden og (med Lotus-sæben på Grabaras handsker som hjælp) lagde han op til Prip. Involveret i stort set alt AaB-offensivt.

(UD: 71.) AaB var pludselig uden nordmænd for første gang, siden Jimmy Nielsen var knægt. Derfor gav den skæggede serber mindelser om Frank Strandli. Selvom han både fik på kystøj, kæbe og ankel, så flirtede serberen for anden kamp i træk med 'uden for bedømmelse'-stemplet – så lidt involveret var Markaric.

I gamle dage var det Frisør Lassen&Eriksen, der 'holdt AaB på toppen'. Nu er det Cifuentes, hvis voks-fyldte, gråsprængte manke også ligner en reklame for verdens bedste hårprodukt. Spanieren har på et kalenderår ført AaB fra bunden til toppen, men det startede som det sluttede – med et nederlag til FCK.

INDSKIFTERE:

(IND: 46.)
Fik den trælse opgave at agere boldværk i anden halvleg, hvor AaB skulle satser, og han derfor skulle agere bold, når FCK tromlede i omstillinger.

(IND: 65.) Cifuentes spanske 'go-to caballero' havde chancen fra kanten af feltet efter 78. minutter for at bringe hjemmeholdet tilbage i kampen, men høvlede bolden langt over.

(IND: 65.) Hurtigløberen fra Støvring fik sit gennembrud i kampen mod FCK for snart et år siden med et mål. Denne søndag i november blev det ikke til mere end de gode hensigter.

(IND: 71.) UB

(IND: 81.) UB

FC København (4-2-3-1):

Det var decideret elendigt, da Kamil Grabara tabte et indlæg ud i fødderne på Louka Prip efter 18 minutters spil. Det kostede 1-1-målet. Det skal dog nævnes, at han spillede sig en anelse op med et par gode indgreb og en flot redning. Han fik dog også raget et dumt gult kort til sig.

Det er ikke utænkeligt, at det her var Peter Ankersens bedste kamp i denne sæson. Han krydrede således en flot defensiv kamp med to oplæg til Lukas Lerager og William Bøvings scoringer.

Han er ikke et unikum med bolden, men han er en bundsolid forsvarsspiller. Søndag aften i Aalborg var han igen svær at komme forbi, mens David Khocholava ikke tabte ret mange af sine dueller.

Du lagde ikke mærke til FC København-kaptajnen søndag aften i Aalborg. Og det er egentlig fornuftigt. Det betyder nemlig, at forsvarsspilleren ikke lavede nogen nævneværdige fejl.

Han er uden tvivl en mand for fremtiden. Energisk, boldstærk og klog igen mod AaB. Hjemmeholdet havde svært ved at komme forbi Victor Kristiansen gennem alle 90 minutter.

Lukas Lerager leverede noget af det fodboldspiller, som vi alle forventede at se, da han skiftede til FC København. Han fyldte meget på midtbanen, men kom også med i feltet flere gange. Den ene gang pandede han kuglen i kassen til 0-1.

Han krigede mere, end han spillede lækker fodbold i Aalborg. Men det var der også brug for i en kamp, hvor udeholdet til tider var presset tilbage på banen. Godkendt indsats.

(Ud 79.) Han er den yngste målscorer i Superligaen nogensinde. Hold nu op, hvor er hovedstadsklubbens nye guldfugl god. Det er altså ikke til at se, at han blot er 16 år gammel. Han traf den ene rigtige beslutning efter den anden, og han satte kronen på værket med sin tordenstøvle, som sendte FC København på 2-1. Derudover havde han også tredjesidste fod på københavnernes 3-1-mål. Han kan være en spiller til den internationale scene.

(Ud 72.) Det kunne have bedre fra Pep Biels fødder i Aalborg. Trods flere dårlige aktioner samt et gult kort, så fik han en lille hovedrolle med sit oplæg til FC Københavns 2-1-scoring.

(Ud 94.) Til tider har han Harry Potters usynlighedskappe på, og til tider er han fremragende og farlig. William Bøving kan en helt masse, men han skal være mere synlig gennem en helt fodboldkamp.

Landsholdsangriberen spiller ikke ret mange dårlige kampe. Det gjorde Jonas Wind heller ikke på Aalborg Portland Park, hvor han agerede en fremragende opspilsstation flere gange.

En flot indsats af FC København-træneren, som havde valgt den rigtige startopstilling og sat sit hold godt op til opgaven. Løverne kom således blæsende ud til opgøret og hentede tre fortjente point.

Indskiftere:

(Ind 72.) UB.

(Ind 79.) UB.

(Ind 94.) UB.