Den amerikanske sportsvært Allison Williams har valgt af forlade sit job - fordi det kræver, at hun tager imod en corona-vaccine.

Williams har i flere år været sidelinjereporter i ESPNs dækning af college football. Men nu har hun meddelt, at hun stopper ved sæsonens udgang.

Og det skyldes, at hun går med planer om en snarlig familieudvidelse.

»Mens mit arbejde er utroligt vigtigt for mig, så er min vigtigste rolle at være mor,« skriver hun på Twitter.

»I kølvandet på familieplanlægning med vores doktor såvel som en fertilitetsekspert har jeg belsuttet ikke at modtage coronavaccinen på nuværende tidspunkt - fordi min mand og jeg prøvet at få endnu et barn.«

»Dette var en særdeles svær beslutning at træffe, og det er ikke noget, der kommer mig let. Jeg forstår, at vacciner er meget vigtige i bestræbelserne på at ende denne pandemi.«

»Men det er ikke i min bedste interesse at tage vaccinen på nuværende tidspunkt,« lyder det fra den rutinerede reporter.

I USA har myndighederne for nyligt lagt stort pres på de amerikanske virksomheder i forhold til at indføre et tvungent vaccineprogram.