'Kære unge mennesker'.
Sådan indleder den danske badmintonstjerne Camilla Martin et opslag på Instagram. For hun har noget på hjerte. Og det handler om netop sport.
'Hold jeres sport i hånden og pas på den, den passer på jer resten af livet. Når jeg taler om, hvad sport har gjort for mig og i mit liv, så får jeg indimellem stukket i skoen at jeg jo også blev verdensmester og alt det der. Jeg er begyndt at strække min vrist lidt når det sker fordi det handler om så meget andet også. Også for mig inden VM medaljen kom og den efterhånden berygtede OL sølv,' skriver Camilla Martin, der stoppede karrieren i 2004.
For der var for hende meget mere i det end 'bare' en ketsjer, fjerbold og så medaljerne. Det har givet hende meget - også udenfor banen.
'Det handlede også om uddannelse og opdragelse, at kunne indgå i fællesskabet med respekt for andre og for voksne. Det handlede om mod, selvværd og om at lære sig selv og sin krop at kende. At kunne mærke hvor meget mere krop og hoved kan, når de arbejder sammen og også om hvornår grænsen er nået og hvordan,' skriver Camilla Martin, der i dag er vært hos TV3 Sport.
Der er et fællesskab i det at dyrke sport, understreger hun og fremhæver, at der også var plads til hygge, pomfritter og at hænge ud med vennerne.
Et vigtigt fællesskab med venner hun fik igennem netop badminton.
'Det handlede om et sted at være efter skoletid, hvor rammerne var trygge og hyggelige og hvor der var plads til grin, til hård træning og indimellem også til diskussioner som ofte var klaret inden vi gik hjem. Det handlede også om at samle penge til klubben, og hvis nogle skulle få den fikse ide at jeg slap for det fordi jeg var bedst, så strækker jeg lige vristen en gang mere,' skriver Camilla Martin og opridser nogle af de opgaver, hun havde.
Kuverter der skulle pakkes, lodsedler der skulle sælges på Århus' bodegaer, baner der skulle være pæne.
Opgaver, der hørte med i den klub, hun var i. Det handlede om opdragelse. Siden kom det også til at handle om medaljer, og dem vandt Camilla Martin en del af.
Blandt andet blev det til VM-guld i 1999, og så fik hun som tidligere nævnt OL-sølv i 2000 i Sydney.
Noget, hun selvsagt er stolt af. Men det er ikke det eneste, når hun tænker tilbage på tiden i og omkring badmintonhallerne, fortæller hun.
'Jeg er fandme også stolt af det foreningsliv jeg var en del af den gang, pisse glad for alle de frivillige der passede på mig og mine holdkammerater dengang og levede og åndede for at gi’ os en ungdom med sport. Uden dem var der simpelthen ikke noget foreningsliv. For mange af mine kammerater blev det ikke til hverken landshold eller medaljer, men de spiller stadig rundt om i klubber den dag i dag og det er mindst ligeså meget værd som os der gik elitevejen og drev det til meget mere. For vi holdt alle sporten i hånden og passede på,' slutter Camilla Martin.
Hun har tidligere fortalt, at der skal passes mere på de unge, når det kommer til sport i dag.
»Man skal være meget påpasselig med at glorificere gamle dage, men jeg ved bare: Vi trænede hårdt, og vi havde det super sjovt! Hvornår tog ungdomsidræt en drejning fra at være sjovt og pissehårdt til bare at være pissehårdt?« har hun tidligere fortalt til DR Sporten.
