Du kender det sikkert. Det ender ofte med at gøre ondt et eller andet sted i kroppen, og så forsvinder motivationen for at fortsætte løbetræningen.

Måske er det knæet, der driller, eller lænden, der smerter.

Men fat mod, for en række simple øvelser kan hjælpe dig på rette vej.

B.T. har spurgt løbetræner Morten Rajczik fra LT2 Endurance, hvilke øvelser du skal lave for at undgå løbeskader og blive en bedre løber. Se dem alle i videoen øverst i artiklen.

Nederst i artiklen kan du vinde et startnummer til Eremitageløbet i Dyrehaven. Arkivfoto.
Nederst i artiklen kan du vinde et startnummer til Eremitageløbet i Dyrehaven. Arkivfoto. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

'3-2-1'
»Det er en øvelse, der hjælper med at få en god kropsholdning, når vi løber, og så giver den stabilitet omkring knæ og ankler, så vi kan undgå skader, når vi kommer ud at løbe.«

»Vi skal op i en vandret holdning med vores ene lår og have modsatte arm op. Så tager vi tre skridt på stedet og lander på det modsatte ben. Det træner vores holdning og det at hive vores knæ op. Og så har vi noget stabilitetsmæssigt ved at stå på ét ben og lande og stå stille bagefter.«

'HØJE KNÆ'
»Mange har sikkert prøvet den i skolegården. Vi skal have knæene godt op og så løbe på stedet. Undervejs tænker vi på at have en opret holdning og på at få hevet knæene godt op.«

»Rigtig mange har tendens til at falde sammen i holdningen, når de løber. Vi vil gerne træne den gode holdning, så man kigger fremad og ikke taber energi.«

Løbetræner Morten Rajczik giver dig tips til løbeturen.
Løbetræner Morten Rajczik giver dig tips til løbeturen. Foto: Alex Brøndbjerg
Vis mere

'LÆGLØFT'
»Det handler om at stå med samlede ben og så komme op på tæerne, så højt som du kan, og ned igen. Op på tæer, og ned igen.«

»Den kan også laves på ét ben ad gangen.«

'SQUAT'
»Her fokuserer vi på knæ, baller og hofte. Du skal stå i skulderbreddes afstand med knæ og tæer pegende samme vej gennem hele øvelsen.«

»Så sænker du bagdelen, som om du skal sætte dig på en stol, og rejser dig op igen.«

'LUNGE'
»Hvis du er en smule stærkere, er en lunge rigtig god, fordi den foregår på ét ben ad gangen, ligesom når vi løber.«

»Her stiller du dig med afstand mellem benene, og så går du ned og op flere gange. Er du endnu bedre, kan du gå frem og tilbage og skifte benet hver gang.«