Fra helt til skurk på ganske få uger.
Det beskriver meget godt dén periode i august, hvor den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen gik fra guldhelt og folkeje til at være en mand i strid modvind.
Efter en kontroversiel beslutning om at forlade den daglige træning i Danmark og i stedet flytte til Dubai, blev den 27-årige dansker mødt af massiv kritik fra omverdenen.
Den del vender vi tilbage til lidt senere.
For 2021 var på mange måder et turbulent år for danskeren, der foruden flytningen til oliestaten gennemgik et sandt corona-mareridt i Ukraine, inden han opnåede karrierens største resultat. En imponerende OL-guldmedalje i Tokyo.
»Altså… det har da været et begivenhedsrigt år, må man sige,« er Viktor Axelsens umiddelbare reaktion, da B.T. fanger ham på telefonen.
Sammen med seks andre store titler, en kåring som verdens bedste badmintonspiller og en placering som nummer ét på verdensranglisten er den danske superstjerne nomineret til B.T. Guld 2021 for sin store triumf ved OL i Tokyo.
En triumf, der kom i hus efter en overlegen sejr i finalen over den kinesiske legende Chen Long.
»Det var en fuldstændig vanvittig følelse. Den er umulig at beskrive. Alt sortnede bare, og det var et kæmpe rush af eufori og alt andet godt, man overhovedet kan føle i sådan et øjeblik. Det vil jeg altid huske, og det oplever man kun, når man står i det. Det kan ikke simuleres,« forklarer Axelsen om det historiske øjeblik.
Et øjeblik, der for altid vil blive husket af de mange danskere, der sad klistret til tv-skærmene hjemme i stuerne.
For da den sidste fjerbold var spillet, var det en tårevædet Viktor Axelsen, der lod sig hylde som olympisk mester.
»Jeg er en meget følelsesladet person, så derfor betød det øjeblik så sindssygt meget for mig. Det er noget, jeg har drømt om, siden jeg var seks år og skød bolde op til mig selv i hallen, hvor jeg legede, at det var OL-finalen,« siger han og fortsætter:
»Jeg er lidt af en tudeprins, men jeg følte sgu egentlig, at jeg havde fortjent at lade følelserne få frit løb, så jeg skyndte mig over til Kenneth Jonassen (dansk landstræner, red.) og sagde til ham: 'Det bliver ikke større, det her. Det bliver ikke større'.«
Ifølge den danske guldvinder spillede han sig kun bedre og bedre ind i turneringen, fordi han hele tiden tænkte på badminton – og kun badminton – i de mange dage i den japanske hovedstad.
Noget, der derfor også gjorde, at han efter finalen, medaljeoverrækkelsen og den overvældende velkomst i Københavns Lufthavn trak stikket fuldstændig.
»Jeg var bare så smadret, at der egentlig ikke var den store fejring. Det var ret stille og roligt, for jeg fandt en ro i, at nu havde jeg vundet OL-guld, og det er der aldrig nogensinde nogen, der kan tage fra mig,« fortæller han.
Den minimale fejring blev dog hurtigt erstattet med nyheden om, at den danske verdensstjerne sammen med familien sagde farvel til Danmark og goddag til Dubai.
En beslutning, som sendte Axelsen ud i et regulært stormvejr på grund af De Forenede Arabiske Emiraters historik med blandt andet at overtræde menneskerettigheder.
»Jeg var lidt blevet allemandseje efter OL, hvor mange måske følte, og at jeg var 'deres Viktor'. Derfor kunne jeg da også godt se, at så drastisk et skifte var med til at bringe nogle følelser og meninger frem hos folk, som de har ret til at have,« siger han.
Beslutningen om at flytte til Dubai vakte enorm furore i Danmark, og flere danskere begyndte pludselig at vende sig imod den ellers så populære stjerne, som flere anså for at være grådig.
Nogle mente nemlig, at han kun havde fokus på det økonomiske aspekt frem for det sportslige, mens han lod det danske badmintonmiljø i stikken til fordel for det enorme træningscenter Nad Al Sheba Sports Complex i oliestaten.
Noget, der da heller ikke kunne undgå at påvirke Axelsen.
»Den måned var da en vild rutsjebanetur, men man har sgu kun sig selv at takke, når man er færdig med sin karriere. Jeg gider ikke at sidde tilbage og fortryde, at jeg ikke jagtede de sidste procenter i min udvikling som spiller,« forklarer han og tilføjer:
»Og så kan det godt være, at jeg om to år siger: 'Okay, det gik ikke i længden. Så kommer jeg hjem igen', men indtil videre er jeg glad for det, og min familie har det godt. Det er det vigtigste for mig.«
Men kan du forstå folks reaktioner?
»Selvfølgelig kan jeg forstå, at folks har deres meninger, men mere har jeg egentlig ikke at sige til det. Det er mit liv, og det er mine beslutninger, og dem skal jeg stå på mål for.«
Gør du så det?
»Ja, ellers var jeg flyttet hjem igen.«
Er der noget i hele processen, du fortryder?
»Jeg skulle måske have klaret pressehåndteringen lidt anderledes, det indrømmer jeg gerne. Der var lagt en plan, hvor jeg prøvede at forklare mine bevæggrunde for, hvorfor jeg gjorde det her.«
»Set i bakspejlet, ja, så var der bare nogle ting, der gjorde, at dér ramte jeg ved siden af. Men det har jeg lært af,« afslutter han.
Viktor Axelsen har muligheden for at løbe med 'sportens egen pris' for andet år i træk. Sidste år vandt han nemlig B.T. Guld 2020.
Du kan læse interview med de to andre nominerede til B.T. Guld 2021 herunder:
