Undersøgelse af danskernes tillid til møbelbranchen vækker opsigt: Systemet har 'spillet fallit'

Når danskerne skal købe nye møbler, er det for de fleste ikke nok at gå ind i en butik og finde det, de kan lide.

De undersøger priser og sammenligner produkter, inden de beslutter sig for et køb.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har foretaget blandt 1.000 voksne danskere for møbelkæden Daells Bolighus.

Her svarer 92 procent af de medvirkende, at de undersøger priser, inden de køber et nyt møbel. For 64 procent sker det i høj eller meget høj grad.

Men den grundige research ser ikke ud til at følges af en tilsvarende høj tillid til branchen.

Under halvdelen, nærmere bestemt 41 procent, angiver, at de har høj eller meget høj tillid til møbelbranchen, mens ni procent svarer, at deres tillid er lav eller meget lav.

De resterende placerer sig mellem de to yderpunkter og angiver hverken høj eller lav tillid til møbelbranchen.

Ifølge Brian Seemann Broe, administrerende direktør i Daells Bolighus, vidner resultaterne om et system, der har »spillet fallit og lagt kontrolbyrden over på borgerne«.

»Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at almindelige danskere skal bruge deres fritid på at agere prisdetektiver i en uigennemskuelig tilbudsjungle,« lyder det blandt andet.

Et bredere problem?

På det seneste har B.T. afdækket en række konkrete prisforløb hos store møbelkæder, som rejser spørgsmål om overholdelsen af reglerne for tilbud og førpriser.

Tallene i den nye undersøgelse fra Wilke for Daells Bolighus viser ikke i sig selv, hvad tillidsniveauet skyldes.

Alligevel tegnes et billede af forbrugere, der i vid udstrækning orienterer sig grundigt, før de handler, uden at det nødvendigvis følges af høj tillid til branchen.

Udfordringen er dog ikke begrænset til møbelbranchen alene.

For mens 41 procent har høj eller meget høj tillid til møbelkæderne, gælder det til sammenligning 38 procent inden for både elektronik og hårde hvidevarer.

Udfordringerne med tillid og prismarkedsføring kan jævnfør undersøgelsen hænge sammen med en bredere udvikling i detailhandlen, hvor kampen om de bedste tilbud og kampagner fylder stadig mere.

Bekymring for ressourcer

Også danskernes tillid til Forbrugerombudsmandens kontrol med virksomhedernes markedsføring sættes under lup.

Af de adspurgte oplever 43 procent, at Forbrugerombudsmanden ikke har tilstrækkelige ressourcer til at føre effektiv kontrol med markedsføringsreglerne i møbelbranchen.

Kun 23 procent er enige i, at myndigheden har ressourcer nok. 

Bekymringen for manglende kræfter deles også af myndigheden selv.

Til B.T. har forbrugerombudsmand Torben Jensen tidligere på ugen udtalt, at bortfaldet af en midlertidig bevilling på godt syv millioner kroner har svækket tilsynsindsatsen – også på området for prismarkedsføring.

I nogle tilfælde har myndigheden været nødsaget til at droppe politianmeldelser af virksomheder, der bryder markedsføringsloven, for i stedet at sende virksomhederne en orientering om reglerne.

»Det nytter ikke noget bare at gå rundt og fortælle, hvad der står i loven. Reglerne skal også kunne håndhæves. Ellers er det jo ligegyldigt,« lød det blandt andet fra Torben Jensen.

Undersøgelsen konkluderer, at der fortsat er behov for politisk fokus på, hvordan virksomheder markedsfører priser og tilbud i et digitalt marked præget af mange kampagner.