»En million tak til Tyskland for at give mig opholdstilladelse. Tusind tak. En million tak. Mange, mange tak.« Der er ingen grænser for 14-årige Aphinyas taknemmelighed.

Efter et halvt år, hvor Danmark har været lukket land, må hun nu igen krydse den dansk-tyske grænse.

Og hun er ikke den eneste, der jubler i Flensborg. 14-årige Poy må efter ti måneders ophold i Tyskland også rejse til Danmark igen.

»De dansede rundt på udlændingekontoret, da de fik deres opholdskort,« fortæller Aphinyas papfar Heini Bøgelund Andersen.

En million tak til Tyskland, lød det fra Aphinya, da hun fik opholdskort.
En million tak til Tyskland, lød det fra Aphinya, da hun fik opholdskort. Foto: Privatfoto
Vis mere

Poy har fredag eftermiddag allerede krydset grænsen og er lige nu i Jylland.

»Hun sidder her med sin elskede kat, som hun ikke har set i ti måneder,« siger papfar Christian Vestergaard til B.T.

Lovændring på vej

Begge piger modtog sidste år et brev fra de danske udlændingemyndigheder, der vurderede, at de kunne ikke integreres i Danmark og derfor skulle forlade landet. En besked som i alt 62 børn har fået siden januar 2017.

Efter B.T. begyndte at skrive om de såkaldte integrationsvurderinger af børn og især sagen om Mint fra fra Køge, er et politisk flertal nu blevet enige om et udkast til en lovændring.

Poy sammen med sin thailandske mor og danske papfar.
Poy sammen med sin thailandske mor og danske papfar. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Politikerne afviser dog, at ændringen får betydning for Mint og de andre allerede udviste børn.

Ved at miste troen

Aphinya har tidligere fortalt, hvordan hun følte sig som et stykke papir på et skrivebord, som Danmark bare krøllede sammen og smed i skraldespanden.

Sammen med sin mor og papfar flyttede hun i august derfor til Flensborg, for at de tre måneder efter med EU-retten i ryggen kunne vende hjem til Danmark.

Det var i hvert fald det, familien var blevet stillet i sigte.

Aphinya fik sidste år besøg af Radikale Venstres politiske leder. Her fortalte hun, at hun føler sig om et papir på et skrivebord, som man bare kan krølle sammen og smide ud.
Aphinya fik sidste år besøg af Radikale Venstres politiske leder. Her fortalte hun, at hun føler sig om et papir på et skrivebord, som man bare kan krølle sammen og smide ud.
Vis mere

»Når der så er gået tre måneder og stadig ikke sket noget, begynder man at miste troen på det. Så de sidste tre måneder har været rigtig lange,« siger Heini Bøgelund Andersen.

Han kalder det derfor en milepæl, at Aphinya nu har et tysk opholdskort, der giver hende retten til at rejse frit i alle Schengenlande.

»Det har været sindssygt frustrerende at nå hertil. Man tør jo ikke stole på nogen som helst, før man har beviset. Vi er jo blevet trukket rundt. Så har der manglet det ene, så har der manglet det andet,« siger han.

Volleyfinale, lejrskole og familiebesøg

Heldigvis har Aphinya i mellemtiden stortrives på sin danske skole i Flensborg, hvor hun på skolens volleyhold kun er få kampe fra at kvalificere sig til en finale i København.

»Lærerne storroser hende, hun får gode karakterer og har fået mange venner,” siger Heini Bøgelund Andersen om Aphinyas skolegang i Tyskland.
»Lærerne storroser hende, hun får gode karakterer og har fået mange venner,” siger Heini Bøgelund Andersen om Aphinyas skolegang i Tyskland.
Vis mere

»Hun har jo været lidt bekymret for, om hun nu nåede at få opholdskortet inden,« siger Heini Bøgelund Andersen.

Men nu er Aphinya klar til finalen, klassens lejrskoletur til Bornholm i maj og familiebesøg i Danmark.

»Hun har fået sin frihed igen,« siger han.

Sikre hænder i Tyskland

Der skal dog endnu nogle måneders papirnusseri til, før familierne kan bo fast i Danmark.

Aphinya og hendes familie er flyttede til Flensborg i august.
Aphinya og hendes familie er flyttede til Flensborg i august. Foto: Privatfoto
Vis mere

Faktisk ved Heini Bøgelund Andersen lige nu ikke, om og i så fald hvornår de flytter hjem.

»Min kone vil gerne tilbage til Danmark, men Aphinya er ikke klar til det. Det bliver sindssygt hårdt for hende at skulle skifte skole igen, selvom jeg godt ved, hun nok skal tilpasse sig,« siger han.

Samtidig tør han heller ikke helt tro på, at det faktisk kan lade sig gøre.

»Det er svært, hvis vi nu risikerer at kaste fem års opholdstilladelse over styr. Lige nu føler vi os i sikre hænder i Tyskland,« siger han.

Poy klamrer sig fast til sin papfars arm.
Poy klamrer sig fast til sin papfars arm. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Mistillid til myndigheder

Poys familie har allerede to gange været i Aabenraa for med deres tyske opholdskort at søge permanent ophold i Danmark.

»Første gang fik vi at vide, at vi skulle have Poy med, så de kunne se hende. I dag fik vi så at vide, at vi selv skulle scanne alle kvitteringer, telefonregninger og andet dokumentation på vores ophold i Tyskland ind. Så vi må afsted endnu en gang,« siger Christian Vestergaard.

Når papirerne er sendt afsted, må der ifølge EU højest gå seks måneder, før familien får svar. Christian Vestergaard skal dog se det ske, før han for alvor tror på det.

»Min tiltro til myndighederne i Danmark er efterhånden lig nul,« siger han.

Christian Vestergaard blev i okotber rørt over at høre sin papdatter fortælle om savnet af vennerne i Danmark. Nu kan hun igen rejse ind i Danmark,
Christian Vestergaard blev i okotber rørt over at høre sin papdatter fortælle om savnet af vennerne i Danmark. Nu kan hun igen rejse ind i Danmark, Foto: Claus Fisker
Vis mere

Mistilliden til de danske myndigheder er generelt stor hos de familier, hvis børn er blevet udvist.

Alle forsøger at finde en løsning, nu hvor lovændringen ikke kommer til at omfatte dem. Men udover alverdens facebookgrupper, advokater og andre private aktører, der tjener penge på at hjælpe, har de svært ved at finde råd og vejledning.

Det gælder også Mints far i Køge, som nogle mener bør rykke sin familie til Sverige, mens andre mener, han skal blive og føre retssag mod myndighederne i Danmark.

»Jeg ved simpelthen ikke, hvad der er det rigtige at gøre, og hvem jeg skal tro på,« siger han.