»Er jeg bare et stykke papir, som man kan smide i en skraldespand?« Sådan føler 13-årige Aphinya i hvert fald, at Danmark ser på hende.

Efter et afslag på ophold i Danmark er hun med sin familie flygtet til Flensborg for at blive EU-borger. Som EU-borger er man nemlig langt bedre stillet i Danmark end danskere i eget land.

I sofaen ved siden af Aphinya sidder 15-årige Yiming. De ligner på mange måder hinanden, de to teenagepiger. Har mørkt hår og asiatiske træk. Går begge to meget op i deres skolearbejde og synes, matematik i Danmark er ret nemt. Og så kan de begge to tale deres sag – på dansk.

Ordene flyver ud af dem, omend de ikke altid lige lander i den rigtige rækkefølge.

Aphinya fik sidste år besøg af Radikale Venstres politiske leder. Her fortalte hun, at hun føler sig om et papir på et skrivebord, som man bare kan krølle sammen og smide ud.
Aphinya fik sidste år besøg af Radikale Venstres politiske leder. Her fortalte hun, at hun føler sig om et papir på et skrivebord, som man bare kan krølle sammen og smide ud.
Vis mere

Vandt ankesag

I første omgang blev Yimings papir efter en tur på Udlændingestyrelsens skrivebord også smidt i skraldespanden – ligesom Aphinyas. Men sidenhen fiskede Udlændingenævnet det op igen, glattede papiret ud og stemplede hende 'godkendt' til ophold i Danmark.

Yiming fik i marts nemlig medhold i sin ankesag, så hun nu vurderes til godt at kunne integreres i Danmark.

I sidste øjeblik – kan man fristes til at sige. For Yimings familie var på det tidspunkt ved at planlægge at flytte til Tyskland for at opnå familiesammenføring ud fra EU-reglerne frem for den mere strikse danske udlændingelov.

»Ja, vi kørte jo faktisk rundt i området hernede i februar for at kigge på skole og bolig,« siger Kjeld Gaard-Frederiksen, stedfar til Yiming, da de to familier mødes i Aphinyas families treværelses lejlighed i Flensborg.

Yiming fik efter afslag fra Udlændingestyrelsen, men medhold i sin klagesag i Udlændingenævnet, så hun kan bo med sin mor og stedfar i Silkeborg.
Yiming fik efter afslag fra Udlændingestyrelsen, men medhold i sin klagesag i Udlændingenævnet, så hun kan bo med sin mor og stedfar i Silkeborg.
Vis mere

Farvel til Danmark

På det tidspunkt var den tidligere kaptajn i Forsvaret klar til at sige farvel for altid til Danmark og aflevere de medaljer, som han havde fået i forbindelse med udsendelser på internationale missioner.

»Medaljer og anerkendelse kan jo være lige meget, hvis jeg ikke kan få lov at leve med den familie, jeg har valgt, i mit eget land,« siger han.

Det var netop på en udsendelse, at Kjeld mødte sin kinesiske kone, Zhan Xu, der havde datteren Yiming fra et tidligere ægteskab. En datter, som efter endt kostskoleophold i Kina skulle flytte med til Silkeborg.

Men Udlændingestyrelsen vurderede ud fra udlændingeloven, at Yiming ikke kunne integreres i Danmark, og gav på den baggrund afslag på ophold.

Ikke indvandrere eller flygtninge

Helt grundlæggende forstår Kjeld Gaard-Frederiksen, der er født og opvokset i Danmark, slet ikke, at hans familie skal dømmes ud fra samme lov som indvandrere og flygtninge i Danmark.

»Hvorfor skal vores familier være en del af udlændingeloven? Gå dog ind og sondr mellem, hvem der er flygtninge, immigranter og danske statsborgere med udenlandske ægtefæller,« siger han og taler dermed også om Aphinyas familie, hvor stedfar Heini Bøgelund Andersen er født, opvokset og har betalt skat i Danmark hele sit liv.

Dårligere stillet end en polak

Og endnu mere grotesk finder Kjeld Gaard-Frederiksen og Heini Bøgelund Andersen det, at de som danske statsborgere i eget land på nogle områder faktisk er dårligere stillet end udlændinge, der af den ene eller anden grund vælger at slå sig ned i landet.

Sagen er nemlig, at man som EU-borger på det her punkt er langt bedre stillet.

»En rumæner eller en polak, som aldrig har ydet noget som helst til Danmark, men som benytter EUs frie bevægelighed, er bedre stillet i Danmark, end jeg er som dansk statsborger,« siger han.

Kjeld Gaard-Frederiksen har derfor været med til at stille borgerforslaget, at danskere skal have ret til at bo i Danmark med deres ægtefælle og deres børn/stedbørn, uanset om deres ægtefælle er dansker eller udlænding.

»Jeg synes, jeg som dansk statsborger bør have de bedste rettigheder og ikke skal være dårligere stillet end andre. Jeg føler, det er uretfærdigt, at jeg er diskrimineret i forhold til en EU-borger. Jeg føler, det er krænkende, at jeg skal have sværere vilkår til at leve med min udenlandske familie i Danmark end en EU-borger, som kommer til Danmark,« siger han.

Vil være EU-borgere

Aphinyas familie har da heller ikke tænkt sig at krydse grænsen til Danmark, før de med et EU-borgerskab i ryggen er sikret tidsubegrænset ret til ophold i Danmark for hele familien, inklusive Aphinya naturligvis.

Heini Bøgelund Andersen forstår ikke, hvorfor f.eks. en rumæner er bedre stillet i forhold til familiesammenføring i Danmark, end de er.
Heini Bøgelund Andersen forstår ikke, hvorfor f.eks. en rumæner er bedre stillet i forhold til familiesammenføring i Danmark, end de er.
Vis mere

»Vi skal ikke igennem det system igen. Vi skal den anden vej igennem. Vi skal være EU-borgere,« siger Heini Bøgelund Andersen.

Det tager mellem tre og seks måneder i et andet EU-land, før de kan rejse hjem til Danmark og falde ind under EU-lovgivningen.

Til den tid vil Aphinya dog have et opholdskort, der gælder i fem år, og kan derefter få permanent lov til ophold, mens Yiming skal søge om forlængelse af sin opholdstilladelse igen senest i marts 2021 og leve op til en række andre krav for at opnå permanent ophold.

Lige nu er det planen, at Aphinyas familie som minimum bliver boende i lejligheden i Flensborg indtil næste sommer. Indtil da må Heini Bøgelund Andersen pendle til sit arbejde i Nordjylland.

»Lærerne storroser hende, hun får gode karakterer og har fået mange venner,« siger Heini Bøgelund Andersen om Aphinyas skolegang i Tyskland.
»Lærerne storroser hende, hun får gode karakterer og har fået mange venner,« siger Heini Bøgelund Andersen om Aphinyas skolegang i Tyskland.
Vis mere

Lyst til Danmark?

Aphinya skal nemlig have lov at færdiggøre sit skoleår på den danske skole syd for grænsen.

»Og så må vi se til sommer, om vi har lyst til at flytte til Danmark igen,« siger han.

Det kan Kjeld Gaard-Frederiksen godt sætte sig ind i.

»Var vi først havnet i Tyskland, så var vi nok blevet her. Man bliver jo bitter af at blive behandlet på den måde af sit eget land.«

Aphinya har været med i Børneavisen, så også børn på hendes egen alder kan forstå hendes sitauation.
Aphinya har været med i Børneavisen, så også børn på hendes egen alder kan forstå hendes sitauation.
Vis mere