»Hvordan kan de behandle hende sådan? Vi andre skal nok klare os, men Poy er kun 13 år.«

Christian Vestergaard sidder i en spartansk indrettet lejlighed i Flensborg med sin 13-årige steddatter Pratpimol 'Poy' Monsol, som klamrer sig til hans ene arm. Begge har våde øjne.

23. maj fik familien endeligt afslag på Poys ansøgning om ophold i Danmark.

Senest 28. maj skulle den 13-årige pige, der boede sammen med sin thailandske mor og danske stedfar på en gård på Djursland, forlade landet.

Poy klamrer sig fast til sin papfars arm.
Poy klamrer sig fast til sin papfars arm. Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Så er det Tyskland. Der er ikke andet at gøre,« var Christian Vestergaards reaktion på afslaget, og familien pakkede taskerne i bilen og kørte sydpå.

»Først da vi kommer over grænsen, kunne vi ånde lettet op. Phew,« husker han.

35 familier på flugt

Mindst 35 familier bor lige nu i den nordtyske by, fordi et familiemedlem er blevet udvist af Danmark.

I cirka hvert tredje tilfælde er det børn, som er blevet udvist, fordi deres tilknytning til hjemlandet er vurderet til at være stærkere.

De 10 måneder i Flenborg har til tider kostet tårer, når savner til venner ogf familie i Danmark er blevet for stort.
De 10 måneder i Flenborg har til tider kostet tårer, når savner til venner ogf familie i Danmark er blevet for stort. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Netop de sager har B.T. den seneste uge sat fokus på, siden 13-årige Mint sidste mandag blev udvist og sat på et fly til Thailand.

Onsdag var det 15-årige Tra, der skulle hjem til Vietnam.

Og i weekenden har B.T. været i Flensborg og besøge 13-årige Peter, 13-årige Poy og 15-årige Birdie, der er flygtet til Tyskland med deres familier efter at have fået afslag på opholdstilladelse i Danmark.

»Vi er jo i grunden mange, der er fanget hernede,« konstaterer Christian Vestergaard.

Da hans hustru for to år siden flyttede til Danmark, havde ingen af dem overvejet, hvilke konsekvenser det ville få, at Poy i første omgang blev hjemme hos sin mormor og morfar i Thailand.

»Vi følte, det var mest naturligt, at hendes mor først lige tog op og fandt ud af, hvad det var for noget,« siger han og forsætter:

»Du slæber jo ikke bare et barn med til et andet land uden at vide, hvad der venter der.«

Men det skulle vise sig at være en stor fejl.

Udlændingenævnet vurderer nemlig på den baggrund, at hun ikke kan integreres i Danmark, fordi tilknytningen til Thailand er stærkere.

Men Poy kan heller ikke flytte til Thailand.

»Hendes mormor og morfar er gamle, og hendes far har skrevet under på, at han hverken kan eller vil tage sig af Poy,« siger han.

Fra Djursland til Tyskland

Familien har som konsekvens skiftet den 250 kvadratmeter store landejendom på Djursland ud med en toværelses lejlighed i Flensborg for på sigt at kunne søge ophold i Danmark med EU-retten i ryggen.

Mens Christian Vestergaard og hans hustru gennem to år, Prapaporn Nipornram, sover i stuen på en sovesofa fra genbrug, har Poy fået sit eget værelse.

»Det skal man have, når man er 13 år,« siger han.

Sølvarmbåndet fra veninderne

For to minutter siden grinede de begge, da Christian Vestergaard jokede med, at »Poy er så afhængig af sin mobil, at hun havde lært at binde snørebånd med én hånd«.

Men så kom samtalen ind på Poys 21-årige stedbror, som hun har knyttet et særligt bånd til i de måneder, hun har været i Danmark.

»Jeg har slet ikke tænkt i det her scenarie,« siger Christian Vestergaard, der på ingen måder havde forestillet sig at familiesammenføring i Danmark skulle være så meget op ad bakke.
»Jeg har slet ikke tænkt i det her scenarie,« siger Christian Vestergaard, der på ingen måder havde forestillet sig at familiesammenføring i Danmark skulle være så meget op ad bakke. Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Mads,« lyder svaret, da hun bliver spurgt, hvem hun savner mest, og pludselig kan hun ikke holde tårerne tilbage.

Hun kigger på sin stedfar, og Christian Vestergaard får også våde øjne.

Tårerne forsætter ned ad hendes kinder, mens hun fortæller om veninden Rikke og de andre klassekammerater i 6. C på skolen i Ørsted, som hun også savner.

Veninderne samlede ind til et sølvarmbånd, som Poy fik, lige inden hun rejste.

Armbåndet har Poy fået af sine skoleveninder hjemme i Danmark, før hun rejste.
Armbåndet har Poy fået af sine skoleveninder hjemme i Danmark, før hun rejste. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Nu holder hun kontakten med dem på Facebook.

211 km hjem

Poy har indtil videre gået på to danske skoler i Flensborg, men hendes danske er ikke godt nok til, at hun kan følge undervisningen dér.

Hun skal efter efterårsferien derfor begynde på en tredje – men tysk – skole, som har modtageklasser.

Lige nu bruger hun derfor det meste af tiden i lejligheden eller sammen med en anden udvist pige, 13-årige Aphinya, som også bor i Flensborg.

Christian Vestergaard blev i okotber rørt over at høre sin papdatter fortælle om savnet af vennerne i Danmark. Nu kan hun igen rejse ind i Danmark,
Christian Vestergaard blev i okotber rørt over at høre sin papdatter fortælle om savnet af vennerne i Danmark. Nu kan hun igen rejse ind i Danmark, Foto: Claus Fisker
Vis mere

Hele familien savner livet og de mere end 100 chiliplanter fordelt på tre drivhuse hjemme på gården – 211 kilometer fra lejligheden i Flensborg.

»Det er i hvert fald det, gps siger. Det er nu ikke så tit, jeg bruger den mere. Jeg kender efterhånden vejen,« siger Christian Vestergaard.

Selv om han er pensionist, pendler han nemlig til Djursland, hvor han har et deltidsjob som svinepasser.

»Der skal jo penge i kassen, når man skal holde gang i to husholdninger,« siger han.