Siden januar 2017 har Danmark sendt 62 børn ud af landet med den klare melding: 'Du kan ikke være her, for du er ikke i stand til at blive dansk'.

De 62 børn - fortrinsvis fra Asien - er alle fanget i en lovgivning, der intet har med dem at gøre. De er uskyldige, for de taler stort set alle dansk og er en del af delvist dansk familier. De var integreret.

Nu er to piger - Poy og Aphinyas - på vej tilbage til Danmark. Eller rettere, de har mulighed for det, men deres familier er slet ikke sikre på, at de ønsker at vende tilbage til det land, der har svigtet dem i en sådan grad, at deres tillid til Danmark er væk. Helt væk.

I første omgang flygtede de to danske familier til Flensborg for at imødegå, at danske myndigheder smed pigerne ud. Fredag fik pigerne opholdstilladelse i Tyskland.

De har fået opholdstilladelse i Tyskland, ja, du læste rigtigt. De er EU-borgere og kan derfor nu krydse grænsen, hvilket de heller ikke kunne i deres seks måneder lange eksil i Flensborg.

De er nu ‘sikre på’ at få ophold i Danmark og kan vende tilbage til deres gamle skoler og deres klassekammerater. Derfor jublede pigerne da også ifølge deres danske fædre.

De dansede nærmest på udlændingekontoret, da de fik deres tyske opholdskort.

»En million TAK til Tyskland,« jubler Aphinya på en video. En million tak.

Lad os juble med pigerne og håbe, at de kommer til Danmark. Den er endnu ikke helt på plads, for de skal søge danske myndigheder om ophold, og de virker ikke specielt hjælpsomme. Under ‘normale omstændigheder’ vil der gå seks måneder med at få den rette permanente opholdstilladelse. Men i de her sager har der aldrig været ‘normale omstændigheder’.

Lad os juble med de to danske familier, der nu endelig via EU-lovgivning kan komme til at bo i deres eget land. Ellers må man bare ryste på hovedet og skamme sig over den danske nidkærhed og den latterlige håndtering af de udviste børn.

Loven - kendt som ‘Mint-loven’ - er netop blevet ændret. Nødtvungent og først efter et stort offentligt pres. Der findes INGEN i det her land, der vil forsvare det fornuftige i den gamle lov.

Den nye lov hjælper de kommende danske familier, men lige nøjagtig ikke de 62 - nu 60 - børn, der venter på at komme hjem. Der var ikke storsind nok i den borgerlige regering til at lade loven gælde med tilbagevirkende kraft og hjælpe de mange ramte familier.

Derfor skal de alle finde deres egne veje hjem via nabolande, EU, retssager eller andre muligheder, som de i øjeblikket leder efter.

Loven blev ændret med den ansvarlige minister Inger Støjberg for bordenden, men nødtvungent. Først da De Konservative, LA og DF ikke så nogen problemer i at ændre på tingene, og Socialdemokraterne meldte ud, at de også gerne ville forhandle, skete der noget.

Den nye lov fjerner vurderingen af, om de unge er egnet til integration. Lige netop den vurdering, som de 62 blev smidt ud på.

Der er stadig 60 børn derude, som gerne vil hjem. Mange af dem har ikke en chance. De skal klare sig selv. Det er uafklaret, hvad der vil ske med Mint, som loven er opkaldt efter. Foreløbig er hun i Thailand, og det bringer hende ikke tættere på et ophold i Danmark.

Sagen har udviklet sig til en skandalesag, fordi udvisningerne strider mod al sund fornuft. De udviste børn var integreret og ikke nogen trussel. Det bliver jo ekstra grotesk set i lyset af, at Danmark - naturligvis - skal hente de danske statsborgere, der har været i krig i Syrien, hjem igen.

Men skandalen er fuldbragt, når almindelige danske familier skal bruge seks måneder i Tyskland for at få ophold i deres eget land uden en hjælpende hånd fra danske myndigheder.

Tak til Tyskland og EU for at huse og hjælpe de danske familier i nødens stund.

Skam over Danmark og småligheden.