Hvert år skraber millioner af danskere felt for felt på julekalenderen december igennem. De bander over endnu en julestjerne og krydser håbefuldt et juletræ af øverst.

For det er juletræerne – 10 af dem – som udløser den helt store gevinst på en million kroner, der både kan gøre julen og livet lidt sødere.

Mange må nøjes med gaverne under juletræet, men hvert tredje lod giver gevinst på ned til 50 kroner. I år danser to heldige danskere formentlig lidt gladere rundt om juletræet.

I søndags kunne den første vinder af førstepræmien på en million indlevere sin skrabejulekalender i Kvickly Prøvestenen i Helsingør.

Det samme kunne en fynbo gøre i Superbrugsen i Haarby Lillejuleaften.

Begge millionærer har vundet før 24. december og utålmodigt indløst en færdigskrabet julekalender med 10 juletræer på bagsiden, som udløser en million kroner.

Har du været tålmodig og stadig ikke skrabet det sidste felt i julekalenderen, så fortvivl ikke. Der er stadig tre andre skrabelodder med milliongevinst derude.

Har du ligesom de nybagte millionærer fra Fyn og Helsingør været utålmodig med at skrabe kalenderen, så er I ikke alene om det.

Faktisk skraber 40 procent af danskerne hele julekalenderen før tid.

Danske Spil ved, at en person indtil videre har vundet en million, fordi skrabejulekalenderen er blevet indløst i et supermarked.

Danske Spil vil dog meget gerne i kontakt med de to vindere, som kan ringe til dem på 30 85 17 77. Hvis du har vundet millionen, så vil B.T. også gerne høre om din reaktion på 1929@bt.dk.