Antallet af såkaldte bemyndigelser, som flytter magten fra Folketinget til ministeren og embedsværket, er stigende, og i denne uge råbte fire topforskere vagt i gevær over for den tendens, der nærmest er på speed under coronakrisen.

De bemyndigelser, der er givet under krisen, har alle solnedgangsklausuler. Det betyder, at de udløber af sig selv. Så langt, så godt.

Men er der virkeligt brug for alle de bemyndigelser? Nogle af dem er nødvendige for at kunne sætte sundhedsbeslutninger igennem hurtigt.

Der er næppe mange, der er uenige i nogle af de første bemyndigelser, der blev udstedt i krisens mest kritiske dage. Mens det i andre tilfælde er mere ulogisk, hvorfor der ikke skulle være tid til at inddrage Folketinget på normal vis.

Sundhedsministeren har netop fået bemyndigelse til at skærpe begrænsningerne på forsamlinger til maksimalt to personer. Det vil nogle betragte som nødvendigt, mens andre vil mene, at begrænsninger på den helt grundlæggende forsamlingsfrihed principielt bør hvile hos Folketinget.

Det er allerede glemt, at regeringen oprindeligt selv lagde op til, at politiet skulle kunne gå ind i folks private hjem uden dommerkendelse, eksempelvis for at bremse en påskefrokost. Det blev dog bremset. Men det burde aldrig være tænkt.

Nogle bemyndigelser virker decideret overflødige. Undervisningsministeren har for eksempel fået en bemyndigelse til at kunne aflyse afgangseksamen for 9.- og 10. klasser. Hvorfor skal den beslutning træffes alene af ministeren? Her synes det oplagt at inddrage partierne i de politiske afvejninger.

En af forskerne bag bogen 'Når embedsmænd lovgiver', som udkom i denne uge, professor Jørgen Grønnegaard Christensen, sagde i den forbindelse til Berlingske, at »magten siver fra de folkevalgte, og det er et alvorligt demokratisk problem«.

Regeringen siger, at man er klar til at begynde at genåbne samfundet langsomt efter påske. Dermed burde det også være slut med hastebehandlinger og udstedelser af bemyndigelser som Legoland-kørekort.

Regeringen bør finde den indre selv-bremse. Folketinget bør insistere på sin ret. Og som borgere må vi holde op med at efterspørge så meget 'pas på mig'-politik, at demokratiet blæser ubemærket væk – sandkorn for sandkorn.

Ugens oversete

Der har været et læk fra regeringens sikkerhedsudvalg, som fik regeringen til at se lækker ud og embedsværket til at se mindre godt ud. Det er næppe embedsværket, der har lækket det, og de eneste andre tilstedeværende var fra etpartiregeringen. Det mystiske er dog, at man ikke politianmelder lækket fra dette afgørende udvalg, når man for kort tiden siden politianmeldte et læk af et internt arbejdsnotat fra Finansministeriet i forhandlingerne om en udligningsreform. Det er som at politianmelde tyveri af en stjernekaster, sammenlignet med ikke at politianmelde tyveri af en panserværnsraket. Sophie Løhde (V) har nu bedt statsministeren redegøre for, hvilke konsekvenser lækket bør få. Det bliver interessant at få svar på.

Ugens fornuftige

Tidligere overvismand Michael Svarer foreslår i Berlingske sammen med en række andre topøkonomer, at Danmark benytter 'randomiseret test' af corona – 5.000 styk om ugen. Deres pointe er, at det skaber et falsk billede af den reelle smittespredning, hvis man kun tester mennesker med symptomer. Hvis man derimod randomiserer (vælger tilfældige dansker), så opnår man statistisk sikkerhed – og kan dermed træffe beslutninger på et rimeligt oplyst grundlag. Metoden er kendt fra meningsmålinger. Det lyder som et fornuftigt forslag og er endnu et fint eksempel på, at mange typer eksperter kan kan bruges i en krise.

Ugens usikre

Kulturminister Joy Mogensen fik fra start sat benene helt forkert i forhold til kulturens betydning i krisen, og da der så skulle forhandles mediehjælpepakke, var hun ved at blive sat på bænken af Folketingets partier. Der landede en pakke, og nu forhandles der om yderligere tiltag på kulturområdet. Men statsministeren måtte rykke ud med en hjælpepakke til sin minister i form af en Facebook-opdatering, der kunne læses som: Undskyld fra mig og Joy. Men så glemte kirkeminister Joy Mogensen at vende med biskopper og præster, om de egentligt ville have åbnet kirkerne i påsken, sådan som Søren Espersen (DF) argumenterede for. Det ville de ikke. Det er godt, det er weekend nu, for i denne uge har Bambi været mere sikker på benene end Mogensen.