Årets traditionsrige 1. maj-taler blev til endnu en oplevelse af 'Sammen - hver for sig', selv om indholdet paradoksalt nok i de fleste taler handlede om fællesskab.

Flere taler gav indtryk af, at vi står midt i velfærdsstatens fineste time. Det er næppe nogen tilfældighed, at det falder sammen med den højeste tilslutning til Socialdemokratiet i dette årtusinde.

Danmark befinder sig i en socialdemokratisk drømmeverden lige nu.

Den store omsorgsfulde stat beskytter befolkningen mod allehånde udfrakommende trusler, lige fra terrorangreb til den 'dødbringende virus', som statsministeren ofte kalder covid-19.

Men ikke nok med det.

Stærke ideologiske tiltag, som har henslæbt tilværelsen i venstreorienterede studiekredse, er nu pludselig blevet stuerene.

For eksempel ideer om at tilbagekøbe private virksomheder som vaccineproduktion, og at private virksomheder ikke bør udbetale udbytte til aktionærerne.

Selveste erhvervsministeren udskammer en privat virksomhed (Ikea), som overholder loven.

Og når man iler SAS til undsætning, så er det med krav om, hvordan de så skal opføre sig (være grønne), også selv om det ikke forretningsmæssigt ser rentabelt ud endnu.

Hvor langt mon regeringen vil gå af den stærkt ideologiske vej, når strategien skal omdannes fra sikkerhedsnet til reel genopretning?

Socialdemokratiet har altid følt et ejerskab over opfindelsen af velfærdsstaten. I disse dage sætter partiet - bevidst eller ubevidst - danskerne i taknemlighedsgæld til den socialdemokratiske bevægelse, som i denne krise absolut ikke optræder som magtfornægtere.

De kan lide det, kan de.

Og i disse dage er de ved at tage et ligeså stort patent på begrebet fællesskab, som Dansk Folkeparti har haft på begrebet danskhed.

Og det hele foregår med et solidt heppekor bestående af både borgere, virksomhedsledere, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer.

De fleste putter sig som små kyllinger trygt under 'big mothers' beskyttende vinger. Mange sidder passivt som fugleunger med næbet på gab og venter på at blive fodret. Kun få prøver at sprede vingerne og flyve selv.

Det gør de trodsige unge. Hvad mon det gør ved en generation af unge at have været spærret inde og passiviseret i måneder?

Mon det skaber mennesker, der bekender sig til det fællesskab, der bød dem den verden? Eller skaber det den mest frihedselskende årgang i verden?

I disse dage udleves en socialdemokratisk drøm. Blodrød er det nye sort.

Ugens tale:

Den norske sundhedsminister, Bent Høie, er gået viralt med en videotale, hvor han taler til Norges ungdom om, at »næste sommer findes ikke, når du er ung«. Han sætter ord på, at for nogen mistes der lige nu noget, man ikke kan få tilbage.

Og han forstår dem. Han udskammer dem ikke. Der er næppe nogen tvivl om, at denne generation af børn og unge vil blive formet af det, de oplever nu, ligesom tidligere generationer er blevet det af de fem mørke år, sommeren 1968 eller efteråret 1989.

Det smukke ved den norske ministers tale er, at den taler til kongen og ikke til stodderen i mennesket. Han forlanger ikke lydighed. Han roser ungdommen for det offer, den yder - og anerkender, at en tabt sommernat kan være et uvurderligt øjeblik i et menneskes liv.

Ugens poet:

Forfatter Yahya Hassan er død kort før sin 25-års fødselsdag. Han vil leve i eftertiden, og ikke blot fordi han er den bedst sælgende debuterende danske poet, men simpelthen fordi han skrev kompromisløst og blændende godt.

Han blev forsøgt spændt for både den ene og anden politiske vogn, men han vristede sig fri. Han levede, som han drømte - fuldstændigt alene. Men han beviste også, at kunsten kan udfordre den politiske verden med en uomgængelighed uden sidestykke. Tak for rusketuren, digter!

Ugens forbud:

Solen skinnede, og fra de københavnske lejligheder myldrede mennesker med corona-skoldning. Det blev for mange, for tæt og for farligt. Staten og ordensmagten trådte til med et forbud mod menneskelig standsning og parkering.

Så fulgte historier om bøder for ophold på tomme legepladser, bøder for at vente på bussen, bøder for at klæde om efter morgenbadetur. Opholdsforbud på især Islands Brygge blev det strå, der knækkede kamelens ryg.

Nu bliver det ikke forlænget.