Hvis du hører en umiskendelig mandelatter, næste gang du går en tur på Assistens Kirkegård på Nørrebro, kan det være, den kommer ovre fra Peter von Scholtens gravsted.
Godt nok er det længe siden, at den afdøde generalguvernør blev begravet på den københavnske kirkegård. Men det er nu heller ikke, fordi latteren skulle komme fra ham – medmindre du altså tror på genfærd.
Den vil nok snarere stamme fra en anden ældre, hvid herre i skikkelse af Dansk Folkepartis gruppeformand på Københavns Rådhus, Finn Rudaizky.
Han var stærkt fortørnet, da det tidligere på året lykkedes Enhedslisten af skaffe et flertal på rådhuset til at få fjernet en mindeplade for Peter von Scholtens på gravmonumentet.
Finn Rudaizky siger til B.T., at Enhedslisten »vil slette et stykke danmarkshistorie«. Han betegner det som endnu et eksempel på såkaldt cancel kultur anført af venstrefløjen.
Men nu er en 48 år gammel spøgelsesaftale pludselig dukket op fra fortidens glemsel.
Aftalen har lagt det vedtagne forslag i graven. Til stor ærgrelse for Københavns største politiske parti.
Enhedslisten mener nemlig ikke, at inskriptionen på mindepladen udgør et retvisende og nuanceret billede af Peter von Scholten, der var enehersker på Kong Frederik 6.s mandat i det tidligere Dansk Vestindien i det caribiske øhav i perioden 1827-1848.
På mindepladen bliver generalguvernøren blandt andet fremhævet som en, der »ærefuldt bragte (...) slaveriet til ophør i vor tropebesiddelse«.
Men der står hverken, at han forinden var med til at opretholde slaveriet, og at hans beslutning om at frigive slaverne var hjulpet godt på vej af et større oprør blandt slaverne inden da.
»Det er ærgerligt. Jeg synes, at i og med han har været enevældig hersker over Vestindien på vegne af kongemagten, så tilhører fortolkningsretten af hans person befolkningen på Vestindien,« siger Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten til B.T.
Han har dog måttet sande, at nogle pudseløjerlige juridiske forhold nu har spændt ben for forslaget om at fjerne mindepladen.
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning er efter at have undersøgt sagen nærmere nået frem til den konklusion, at kommunen kan risikere at komme juridisk i klemme, hvis den skal lægge sig ud med Dansk Vestindisk Selskab.
Selskabet er ellers blot en forening for mennesker med tilknytning til de gamle danske øer i Caribien. Men den betragter mindepladen på Peter von Scholtens gravsted som en del af en tidligere aftale med kommunen, og forvaltningen kan da heller ikke afvise, at selskabet har ret i den antagelse.
Mindepladen blev afsløret, efter at Københavns Kommune overtog Peter von Scholtens gravmonument i 1973. Forinden var monumentet blevet restaureret med finansiering fra Dansk Vestindisk Selskab.
Præmissen for finansieringen var dog, at kommunen i forbindelse med overtagelsen forpligtede sig til at opretholde gravstedet som historisk gravmonument. Og det betyder, at gravmonumentet – og herunder mindepladen – skal bevares, så længe kirkegården består.
Desuden skulle selskabet have omtalt muligheden for, at sagen kan indbringes for en domstol eller Folketingets Ombudsmand, skriver forvaltningen i en indstilling, som Teknik- og Miljøudvalget blev præsenteret for mandag.
Her foreslog forvaltningen, at mindepladen forbliver i gravstedet. Og et samstemmigt udvalg endte med at tilslutte sig indstillingen – heriblandt også Enhedslisten.
»Det er en del af skæbnen som kommunalpolitiker, at man ikke kan lave om på juraen. Vi kan kun administrere inden for rammerne af lovgivningen. Dansk Vestindisk Selskab har åbenbart retten til at definere monumentets karakter, fordi de har finansieret restaureringen af monumentet tilbage i 70erne.«
»Men så må vi jo finde nogle andre veje til at påvirke den historiske tolkning af Peter von Scholten rolle, og hvem det egentlig var, der afskaffede slaveriet,« siger Gorm Anker Gunnarsen, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Enhedslisten.
Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti håber, at Peter von Scholten og hans forkætrede mindeplade nu kan få lov til at hvile i fred fra den københavnske venstrefløj.
»Det er jo helt vildt at ville ændre på et gravsted. Vi bør i stedet fortælle historien, som den blev oplevet i den samtid, hvor de her mindesmærker blev opført. Og hvis der så kommer nye oplysninger frem senere hen, kan de jo indgå i den almindelige dialog og debat, der foregår i samfundet,« siger han.
