»En supertanker, der skal vendes.«

Sådan beskrives forholdene på en københavnsk folkeskole, der scorer lavest på forældrenes tilfredshed i en ny undersøgelse.

Hvilken skole, det drejer sig om, vender vi tilbage til.

Først skal det kort handle om brugertilfredshedsundersøgelsen, der netop er offentliggjort.

Her har flere end 8000 københavnske forældre besvaret, hvor tilfredse de samlet set er med deres barns skole.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed, som har undersøgt, hvorvidt forældrene i alle landets kommuner er mere eller mindre tilfredse med folkeskolerne, end man kunne forvente på baggrund af elevgrundlaget.

Elevgrundlaget dækker blandt andet over elevernes alder, køn, etniske herkomst, forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, sundhed og diagnoser m.m.

Det viser sig, at tilfredsheden blandt de københavnske forældre overordnet er som forventet ud fra elevgrundlaget. På en skala fra 1 til 5 ligger tilfredsheden på knap 4 i Københavns Kommune, hvilket matcher landsgennemsnittet. Til gengæld er der forskel på de københavnske skoler.

I den øverste top ligger Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole. Folkeskoleleder Malene Wegener Knudsen mener, at det hænger sammen med, at skolen bevidst har forsøgt at opretholde en tydelig kommunikationsstrategi over for forældrene.

»Det skal være tydeligt, hvad det er, vi prøver at fortælle forældrene. Både i forhold til hvad de kan forvente af os, og hvad vi omvendt forventer af dem,« siger hun til B.T. København.

Blandt andet forsøgte Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole at være på forkant, da den første coronabølge ramte tilbage i foråret 2020.

Her skulle skolen - ligesom alle andre - hurtigt implementere myndighedernes coronaretningslinjer. Dengang var det helt nyt, ubetrådt land.

»Når man er en skole i Københavns Kommune, så er der nogle led, man som skole skal igennem, før man gøre noget. Det skal først lige skal igennem en børne- og ungdomsforvaltning, som så skal fortælle os, hvad det betyder for skolerne.«

»Vi fortalte forældrene, at de her retningslinjer var kommet, men at kommunen først skulle tygge på dem. Det betød, at vi kunne fortælle forældrene, at de kunne forvente at få besked fra os, lige så snart det lå fast, hvad det konkret ville betyde på vores skole,« siger Malene Wegener Knudsen.

Lars Aaberg er leder på Skolen på Strandboulevarden på Østerbro, der er en af de folkeskoler i København, hvor tilfredsheden er størst.

»Jeg er selvfølgelig glad for, at vi ligger i toppen. Vi pukler og gør vores bedste i hverdagen, men nogle gange rammer vi også bunden. Det kan være tilfældigheder, der gør det. Men jeg har et rigtigt dygtigt personale og nogle forældre, der gerne vil skolen. Jeg tror, at det er med til at gøre udslaget,« siger Lars Aaberg til B.T. København.

Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro er den folkeskole i Københavns Kommune, hvor tilfredsheden blandt forældrene var lavest, når der blev taget højde for elevgrundlaget.

Skoleleder Anette Lauge var ikke at træffe ved denne artikels deadline. Men Rolf Hvidtfeldt, som er formand for skolebestyrelsen på Oehlenschlægersgades Skole, vil dog gerne kommentere på den mulige årsag til, hvorfor skolen har klaret sig skidt i forældretilfredshedsundersøgelsen.

»Det stod ikke så godt til, da undersøgelsen blev gennemført. Der har været nogle problemer, men min vurdering som skolebestyrelsesformand er, at de som udgangspunkt er løst. Men det er jo en supertanker, som skal vendes. Og det sker jo ikke fra den ene dag til den anden. Men jeg mener, det er på vej i den rigtige retning, og jeg føler mig optimistisk på skolens vegne,« siger Rolf Hvidtfeldt.

Han tilføjer, at han af en række forskellige grunde ikke kan gå nærmere i detaljer med hvilke problemer, skolen har haft.

Brugertilfredshedsundersøgelsen blev lavet tilbage i foråret 2020 lige omkring det tidspunkt, hvor corona ramte Danmark. De 8.000 adspurgte københavnske forældre er her blevet bedt om at basere deres svar på deres tilfredshed før corona.

Skoleleder Lars Aaberg kalder det for et »pudsigt tidspunkt« at gennemføre så stor en undersøgelse.

»Der har været meget lidt almindelig skole det sidste halvanden år. Corona har givet os nogle vilkår, som ingen af os før har prøvet,« siger han.

Peter Østergaard er chef for Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed, der har lavet analysen. Han oplyser, at forældrenes tilfredshed er en måde at måle den brugeroplevede kvalitet på skolerne på. Det kan – ligesom skolens faglige performance eller elevernes trivsel – anvendes, som en resultatindikator for skolerne, forklarer han.

»Vi kan se, at der er nogle skoler i København, der har højere tilfredshed, end man kunne forvente ud fra elevgrundlaget, og der er nogle skoler, der har lavere forældretilfredshed end man kunne forvente ud fra elevgrundlaget. Det ser også ud til, at forskellen mellem top og bund i København er lidt større end den er i for eksempel Aarhus og Odense,« siger Peter Østergaard.