Region Nordjyllands mobile vaccinationstilbud tilbyder nu også tredje coronastik

Nordjyder, som endnu ikke er blevet vaccineret mod coronavirus, kan nu uden tidsbestilling møde op hos Region Nordjyllands mobile vaccinationstilbud og få enten første, andet eller tredje stik.

Region Nordjylland fortsætter i denne uge indsatsen med mobile vaccinationsteams, der kører rundt i regionen og tilbyder borgerne vaccination. Og som noget nyt tilbyder regionen nu også det tredje stik.

Det er dog kun borgere med svært nedsat immunforsvar, som i øjeblikket bliver kontaktet med tilbud om revaccination med tredje stik, der kan tage i mod tilbuddet om at få det ekstra prik.

De udkørende teams har i uge 38 følgende stoppesteder i Nordjylland: 

  • Onsdag 22. september kl. 8.30-11.30: TechCollege, Øster Uttrupvej Vej 1, Aalborg

  • Onsdag 22. september kl. 13-16: Aalborg Handelsskole, Strandvejen 25, Aalborg

  • Torsdag 23. september kl. 8.30-10.45: EUC Nord, Hånbækvej 50, Frederikshavn

  • Torsdag 23. september kl. 12.15-15.30: Hjørring Gymnasium, Skolevangen 25, Hjørring

  • Lørdag 25. september kl. 14-17: Multihuset, Skelagervej 199, Aalborg

  • Søndag 26. september kl. 14-17: Mosegårdsvej 14, Skagen

I perioden 27. august til 15. september er i alt 503 borgere vaccineret ved udkørende pop-up vaccination på uddannelsesinstitutioner og andre steder i regionen.

Det tredje vaccinestik tilbydes borgere med svært nedsat immunforsvar for at gøre dem mere modstandsdygtige over for coronavirus.

Samtidig lancerer Region Nordjylland endnu et tiltag.

For at understøtte, at alle, som ønsker vaccination, får mulighed for at tage imod tilbuddet, kan man nu også blive vaccineret med en anden vaccine, end den man er inviteret til i sit forløb.

Tilbuddet er relevant for borgere, som endnu ikke har modtaget 1. stik i vaccinationsprogrammet. De kan uden tidsbestilling møde op i et af regionens faste vaccinationscentre og bede om en anden vaccinetype.

»Vi oplever ikke i Region Nordjylland, at der mange borgere, som ønsker en anden vaccine end den, de er tildelt, men nu har vi muligheden for at tilbyde frit valg, og hvis det kan være med til, at endnu flere nordjyder slutter op om vaccinationsprogrammet, er det kun en fordel,« siger Anders Cinicola, chefkonsulent i Sundhedsplanlægningen hos Region Nordjylland.

regionens hjemmeside kan man se, hvor og hvornår der vaccineres med henholdsvis Moderna og Pfizer.